Årets Idrætsforening 2022 skal findes: Skal din forening vinde 25.000 kroner?
1.9.2022 10:23:06 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Arbejder den lokale karateklub for at få flere piger med i foreningslivet? Har håndboldklubben fået flere socialt udsatte på træningsbanen? Eller tager de frivillige ildsjæle i petanqueklubben socialt ansvar i lokalområdet?
Idrætsforeningerne i København gør en ekstraordinær indsats for byens idrætsliv. Nu kan du nominere de foreninger, du synes fortjener prisen som Årets Idrætsforening 2022 og de medfølgende 25.000 kroner.
Kultur- og fritidsborgmester i København Mia Nyegaard (B) opfordrer alle til at indstille de idrætsforeninger, der fortjener den særlige hæder:
”Med kåringen af Årets Idrætsforening fejrer vi byens frivillige og idrætsforeninger, der gør en ekstraordinær indsats for at få flere københavnere, uanset alder og baggrund, med i de forskellige fællesskaber. Jeg håber, at så mange som muligt vil indstille de foreninger, som de synes fortjener prisen.”
Alle kan indsende deres begrundede forslag til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Dommerkomitéen består af medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget samt repræsentanter for de københavnske idrætsforbund.
Der er frist for nomineringer den 1. oktober 2022 klokken 12:00. Prisen uddeles i år for 19. gang.
De seneste fem års vindere af prisen
- 2021: Copenhagen Beachvolley
- 2020: Amager SK
- 2019: Ørestad IF og Idræt i Dagtimerne
- 2018: Copenhagen Floorball Club
- 2017: Nørrebro United
Fakta
- Der er frist for nomineringer den 1. oktober 2021, kl. 12.00.
- Du kan sende din nominering til idraet@kk.dk med ”Årets Idrætsforening 2022” i emnefeltet.
- Kåringen af vinderen finder sted i november, hvor kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard vil overrække prisen.
- Dommerkomitéen består af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, repræsentanter fra DGI Storkøbenhavn, Danmarks Idrætsforbund og Firmaidræt Storkøbenhavn.
Kontakter
Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum