Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?
10.3.2026 08:55:49 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.

Der venter en omfattende og betydningsfuld opgave, når tusindvis af københavnerne skal til stemmeboksene for at sætte deres kryds til folketingsvalget den 24. marts.
Københavns Kommune søger derfor nu valgtilforordnede, der på valgdagen skal være med til at sikre, at afstemningen forløber trygt og gnidningsfrit på byens mange valgsteder.
Som valgtilforordnet er du med til at byde vælgerne velkommen, scanne valgkort, udlevere stemmesedler og vise vælgerne hen til ledige stemmebokse. Man holder også øje med stemmeurnerne og deltager i optællingen af stemmerne, når valgstederne lukker.
”Der er en helt særlig stemning på valgdagen, når københavnerne møder op for at stemme, og demokratiet udspiller sig lige foran os. Men det kræver også mange hænder at få det hele til glide godt. Som tilforordnet er man med til at sikre, at valget forløber trygt og smidigt for alle vælgere”, siger Anita Okkels Birk Thomsen, kontorchef i Københavns Kommunes valgsekretariat.
Valgtilforordnede møder ind klokken 7 om morgenen og er med hele dagen og aftenen, indtil alle stemmer er talt op. Der er fuld forplejning i løbet af dagen, og man modtager en betaling på 1.380 kroner.
Du har også mulighed for at melde dig som aftentæller, der hjælper de tilforordnede med at tælle stemmerne op, efter valgstedet er lukket. Som aftentæller modtager man betaling på 460 kroner. Hvis arbejdet fortsætter efter midnat, gives der desuden 100 kroner i timen – dog højst 500 kroner i alt. Det gælder både for tilforordnede og aftentællere.
For at blive valgtilforordnet eller aftentæller skal man være mindst 18 år, bo i Københavns Kommune og have stemmeret til folketingsvalget.
Du kan tilmelde dig her: Tilforordnet ved Folketingsvalget 2026 | Københavns Kommune
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
Københavns kulturborgmester: Selvfølgelig skal kommunen købe ’lorte’kunst4.2.2026 14:31:57 CET | Pressemeddelelse
Kunstindkøb er en essentiel del af kommunens virke, understreger kulturborgmester Christopher Røhl (RV) forud for åbningen af en udstilling med kommunal indkøbt kunst fra de seneste fire år.
Mange københavnere overvejer at være frivillige i idrætten, viser ny undersøgelse28.1.2026 08:48:32 CET | Pressemeddelelse
En ny, omfattende undersøgelse af idrætsfrivilligheden i København viser, at rigtig mange københavnere gerne ville engagere sig frivilligt, særligt blandt de internationale borgere – men det kræver, at der sættes ind for at øge adgangen til mulighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum