Arbejdstilsynets nye direktion klar til at trække i arbejdstøjet
28.8.2020 10:35:21 CEST | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af ny vicedirektør i Landskronagade og tilsynsdirektør i Hadsten er Arbejdstilsynets direktion fuldtallig og klar til at sætte fuld fart på implementeringen af arbejdsmiljøaftalen.
Pernille Harden tiltræder 1. oktober som vicedirektør i Landskronagade på Østerbro. Pernille er 49 år og cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Hun har siden 2013 været kontorchef i Center for Arbejdsmarkedspolitik i Beskæftigelsesministeriets departement og har tidligere bl.a. arbejdet i en årrække i konsulentbranchen.
Kristian Pinderup Langbak, der siden april har været konstitueret i stillingen, tiltræder 1. september som tilsynsdirektør i Tilsynscenter Nord i Hadsten. Kristian er 41 år og cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har en fortid fra børne- og ungeområdet i Aarhus Kommune, Frie Skolers Lærerforening og tilsynschef i Tilsynscenter Nord.
Direktør Sine Frederiksen tiltrådte selv som direktør 15. juni og er nu glad for at have en fuldtallig direktion på plads: ”Det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde. Det arbejder vi hver dag for i Arbejdstilsynet. Vi har nu den nye direktion på plads, og jeg er meget glad for at have fået Kristian og Pernille med på direktionsholdet. Vi glæder os til sammen med Arbejdstilsynets dygtige og dedikerede medarbejdere at fortsætte den gode udvikling, som er sat i gang med vores treårige strategi og den politiske aftale fra sidste år om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats”.
Pernille Harden supplerer: ”Jeg ser meget frem til at møde de mange dygtige medarbejdere i Arbejdstilsynet og til at være med til at sikre, at arbejdsmiljøaftalen bliver implementeret i hele organisationen og får den ønskede effekt”.
Kristian Pinderup Langbak fortsætter: ”Vi skal fortsætte det gode samarbejde om at sikre et fortsat effektivt og fagligt stærkt tilsyn med fokus på kerneopgaven om at styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og vi er allerede godt i gang med at rulle flere nye indsatser ud i tilsynet”.
Direktionen vil bestå af: Direktør Sine Frederiksen, vicedirektørerne Trine Bødker og Pernille Harden samt de tre tilsynsdirektører Hanne Sofie Tromborg Olsen (Tilsynscenter Syd), Karsten Bjerrum Refsgård (Tilsynscenter Øst) og Kristian Pinderup Langbak (Tilsynscenter Nord).
Information om Arbejdstilsynet
Pressechef
Lars Flindt Pedersen
Pressetelefon 72 20 93 94
Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
