Arbejdstiden bliver røgfri for alle ansatte i Aabenraa Kommune

15. juni besluttede Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune, at arbejdstiden fra 1. oktober er røgfri for alle ansatte.
- Beslutningen er truffet for at være med til at fremme Aabenraa Kommune som en sund arbejdsplads. Sundhedsstyrelsen peger på, at der er en direkte sammenhæng mellem røgfri arbejdstid og mindre rygning. En røgfri arbejdsplads er med til at forebygge rygestart, mindske tilbagefald blandt tidligere rygere og fremme rygestop hos eksisterende rygere. Samtidig er det også en del af målsætningen, at medarbejdere i Aabenraa Kommune ikke skal udsættes for passiv rygning, siger Aabenraa Kommunes kommunaldirektør, Tom Ahmt, og fortsætter:
- Når det er sagt, så er vi opmærksomme på, at det er et dilemmafyldt emne, og det er et emne, som de fleste har en holdning til. Derfor er medarbejdersiden også blevet inddraget, og vi har iværksat en række tiltag, der skal være med til at få medarbejdere til at stoppe med at ryge eller ændre deres rygevaner.
Konkret bliver det muligt for alle ansatte i Aabenraa Kommune at tilmelde sig et gratis rygestopkursus, hvor der vil være fokus på enten at stoppe med at ryge eller at ændre sine rygevaner, så man ikke længere ryger i arbejdstiden. Der vil også være mulighed for at få gratis rygestopmedicin.
Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, er glad for, at den nye politik om røgfri arbejdstid læner sig op ad Aabenraa Kommunes generelle sundhedspolitik.
- I 2020 vedtog vi en generel sundhedspolitik i Aabenraa Kommune, som har et fokus på at skabe Det Gode Liv for borgere og medarbejdere i Aabenraa Kommune. Røgfri arbejdstid er en del af den generelle sundhed i Aabenraa Kommune og i sidste ende en del af den generelle trivsel. Visionen er at være et sundt og aktivt fællesskab for alle, og i det taler den røgfrie arbejdstid i den grad ind, siger Thomas Andresen.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Kommunaldirektør, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; ahmt@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ny ejerstrategi for Arwos bygger videre på det gode samarbejde30.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har onsdag godkendt en ny ejerstrategi for Arwos, som tager afsæt i ejerstrategien fra 2020. Ud over fokus på godt samarbejde fylder også forsyningssikkerhed, beredskab og grøn erhvervsudvikling i den nye ejerstrategi.
Aabenraa Kommune udpeget som lokation for national industripark28.10.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF har i dag offentliggjort de 11 lokationer, hvor de nationalt udpegede industriparker skal ligge. Et af stederne er Kassø i Aabenraa Kommune, hvor et af Danmarks største erhvervsområder for grøn omstilling etableres i øjeblikket.
Landbrug, natur og kommuner går sammen om grøn omlægning27.10.2025 12:54:24 CET | Pressemeddelelse
Parterne i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså har i dag underskrevet en omlægningsplan, som lever op til Regeringens aftale om ”Et Grønt Danmark”. I aftalen er der især fokus på at reducere klimabelastningen og på at skabe større, sammenhængende naturområder.
Aabenraa Kommune har valgt arkitekt til nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en spændende budrunde har Aabenraa Kommune valgt holdet bestående af Transform, Pax Architects, Vega Landskab og Niras til at stå i spidsen for skabelsen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro.
Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke 202615.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2026. Det er 10. gang, at Aabenraa Kommune uddeler mærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
