Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang
26.1.2026 14:28:57 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.

Den fælles messe har på få år udviklet sig til et vigtigt mødested for mennesker, der overvejer at bo og arbejde i området. Interessen har været stigende fra gang til gang, og derfor gentages arrangementet nu for tredje år i træk – denne gang med Tønder som vært.
– Når vi står sammen på tværs af kommunerne, kan vi langt bedre vise bredden i det, Sønderjylland kan tilbyde. Vi har brug for både nye borgere og arbejdskraft, og messen giver en helt konkret mulighed for at skabe forbindelser mellem mennesker og muligheder, siger borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen.
På messen kan besøgende møde virksomheder fra hele regionen, som enten søger medarbejdere nu eller forventer at få behov for arbejdskraft fremover. Samtidig er banker, ejendomsmæglere, boligforeninger og byggefirmaer til stede for at give indblik i boligmarkedet og mulighederne for at slå sig ned i området.
Der vil også være mulighed for at få viden om mere praktiske forhold som skat, dagtilbud, skoler samt kultur- og fritidsliv – alt det, der tilsammen udgør hverdagen i Sønderjylland. Desuden kan man møde tilflyttere, som deler deres erfaringer med at skabe et nyt liv i landsdelen.
Målet med messen er at tiltrække nye borgere i den erhvervsaktive alder fra Danmark, Tyskland og andre lande – og samtidig at gøre nuværende sønderjyder opmærksomme på landsdelens stærke og alsidige jobmarked.
Kommunerne forventer, at over 1.000 besøgende lægger vejen forbi messen i Tønderhallerne og får inspiration til deres næste skridt i Sønderjylland. I 2025 var messen en stor succes, og der kom blandt andet busser fra Aarhus og Odense med studerende, der var interesseret i at høre om bo- og jobmuligheder i det sønderjyske.
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
CSR-mærket Aabenraa markerer jubilæum9.1.2026 14:03:39 CET | Pressemeddelelse
I jubilæumsåret for CSR-mærket oplever Aabenraa Kommune fortsat stigende interesse fra virksomheder, der engagerer sig i social ansvarlighed og inklusion på arbejdsmarkedet.
Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere22.12.2025 10:12:29 CET | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum