Arbejdsmiljøet i Region Hovedstaden er blevet bedre
12.4.2021 15:23:45 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
34.418 personer – eller 83% af medarbejderne i Region Hovedstaden – har svaret på den nye arbejdspladsvurdering.
Høj jobtilfredshed
Resultatet viser, at 76 % i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med deres job som helhed. 21 % er i nogen grad tilfredse, og kun 3 % er i ringe grad eller slet ikke tilfredse. Generelt er det psykiske arbejdsmiljø forbedret sammenlignet med sidste måling, som var i 2017.
Arbejdspladsvurderingen viser desuden forbedringer inden for det fysiske arbejdsmiljø, særligt i forhold til biologisk smitterisiko og risikoen for arbejdsulykker.
Regionsdirektør Jens Gordon Clausen siger: ”Vi kommer ud af et helt særligt år, der har krævet ekstra meget af medarbejderne. Jeg er meget glad for, at mange har givet udtryk for høj tilfredshed med deres job, og at arbejdsmiljøet samlet set er blevet bedre. Det er vigtigt for, at vi som sundhedsvæsen kan levere god behandling af vores borgerne. I den forbindelse lægger jeg særligt mærke til, at vurderingen af den faglige kvalitet har fået et nøk opad og generelt er høj.”
Godt kollegaskab
Kristina Robins, næstformand i regionens øverste MED-udvalg, ser også positive takter i arbejdspladsvurderingen: ”Resultatet vidner om, at Region Hovedstaden er en arbejdsplads med godt kollegaskab og samarbejde faggrupperne imellem, og hvor den enkelte har gode muligheder for indflydelse og udvikling,” siger hun.
”Men selvom gennemsnittet på generel tilfredshed er flot, så er det vigtigt, at ledere og medarbejderne nu får kigget godt på deres egne tal. Et gennemsnit kan dække over meget forskellige resultater på en stor arbejdsplads som Region Hovedstaden,” siger hun.
Færre krænkelser
Arbejdspladsvurderingen viser et markant fald i antal tilfælde af krænkende adfærd. Andelen af medarbejdere, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og mobning er op mod halveret, og trusler om vold er faldet en tredjedel.
”På alle niveauer i Region Hovedstaden har vi sat fokus på at undgå uønsket seksuel opmærksomhed, og vi har gået processer og retningslinjer grundigt efter i sømmene. Derfor er jeg meget tilfreds med, at det går den rigtige vej, men det er selvfølgelig noget, vi fortsat har stor opmærksomhed på,” siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Kristina Robins siger: ”Et tilfælde af krænkende adfærd er et for meget, så arbejdspladserne skal arbejde videre med både kulturen og beskyttelse af den enkelte medarbejder. Men jeg glæder mig da over at se, at markant færre oplever krænkende adfærd, både når det gælder uønsket seksuel opmærksomhed, mobning og trusler om vold,” siger Kristina Robins.
Løber stadig stærkt
”Det er meget bekymrende, at 68 % har følt sig stresset inden for de seneste 6 måneder. Det skal vi tage meget alvorligt, og der skal handles på det,” siger Kristina Robins.
Regionsdirektøren anerkender også, at der er plads til forbedringer: ”Medarbejderne løber stærkt, og mange har følt sig stresset. Især jordemødrene føler sig pressede, og undersøgelsen viser, at de er mere utilfredse med deres job end andre faggrupper. Det anerkender jeg, og det er vigtigt at få gjort noget ved,” siger Jens Gordon Clausen.
”Samtlige arbejdspladser drøfter nu deres resultater grundigt og arbejder på at få løst de problemer, der måtte være. På det overordnede niveau tager vi selvfølgelig også en grundig drøftelse både i koncernledelsen og i det øverste MED-udvalg,” siger Jens Gordon Clausen.
Fakta om arbejdspladsvurderingen
- Region Hovedstadens arbejdspladsvurdering er en lovpligtig gennemgang af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der gennemføres hvert 3. år.
- 34.418 medarbejdere i Region Hovedstaden har svaret på arbejdspladsvurdering i marts 2021. Det er en svarprocent på 83%.
- Samtlige arbejdspladser vil i den kommende tid drøfte resultaterne og igangsætte forbedringer, hvor det er nødvendigt.
- Resultaterne og behovet for forbedringer drøftes ligeledes både i koncernledelsen og i det øverste MED-udvalg.
Se rapporten om Region Hovedstadens arbejdspladsvurdering 2021 på regionens hjemmeside https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/udgivelser-fra-regionen/politikker-og-strategier/Sider/Arbejdsmiljoepolitik.aspx
Yderligere info
For yderligere oplysninger, kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
