FTF

Arbejdsgivernes krav om joberfaring lukker døren for nyuddannede

Del
For mere end hver anden arbejdsgiver er relevant erhvervserfaring hos ansøgere afgørende, viser tal fra FTF. Det er med til at holde nyuddannede ude af arbejdsmarkedet. Det siger FTF’s formand som svar på Indenrigsministerens angreb på dimittenders dagpengeret.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille valgte for et par dage siden at gå ud og beskylde unge nyuddannede for at dovne den på dagpenge. Hans løsning er at skære i dagpengene.

Hermed vender ministeren det blinde øje til det faktum, at mange arbejdsgiverne ganske enkelt ikke ønsker at ansætte de nyuddannede: For over halvdelen af arbejdsgiverne (52 procent) for skolelærere og pædagoger er relevant erhvervserfaring hos jobansøgere enten meget vigtigt eller ligefrem ekstremt vigtigt. For arbejdsgivere for socialrådgivere og sygeplejersker gælder det samme for hele 62 procent af arbejdsgiverne.

Det viser en analyse fra hovedorganisationen FTF foretaget på samtlige elektroniske jobopslag for fire faggrupper på FTF-området siden 2008: lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey finder ministerens udtalelse pinlig og arrogant. Hun peger på, at når så mange nyuddannede er ledige, så skyldes det bl.a., at arbejdsgiverne tillægger relevant erhvervserfaring meget stor vægt – ifølge FTF’s tal åbenbart også inden for fag, hvor der oven i købet er mangel på arbejdskraft, som fx for skolelærere og sygeplejersker.

”Ministeren afslører en pinlig uvidenhed om nyuddannedes jobsituation, hvor virkeligheden er, at relevant erhvervserfaring spiller en afgørende rolle for arbejdsgiverne. Det er utrolig arrogant overfor de mange nyuddannede, der forgæves knokler for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, at fortælle dem, at de går og hygger sig på luksusdagpenge”, siger hun.

Job inden for faget 
Simon Emil Ammitzbøl-Billes udtalelser kommer på baggrund af en analyse fra hans eget ministerium, der viser, at hver fjerde på dagpenge i dag er nyuddannet - mod kun hver tiende for ti år siden.

Analysen viser også, at det især er unge med en videregående uddannelse, der ryger på dagpenge. Ministeren foreslår på den baggrund, at de unge holder op med at hænge sig i, at de får job inden for det fag, de er uddannet til.

”En anden årsag er måske, at når nu man har fået en ny og fin uddannelse, så vil man partout have beskæftigelse inden for det fag fra begyndelsen”, som han siger han i Berlingske.

Bente Sorgenfrey peger på, at kravene til hver eneste ledig i dag er, at man skal søge bredt – både fagligt og geografisk.

”Men man tager jo ikke en uddannelse på højere niveau for som det vigtigste mål at søge jobs, som ikke kræver uddannelse. Det er vigtigt for samfundet, at nyuddannede hurtigt kommer i job indenfor deres fag og på den måde får holdt deres kompetencer opdaterede og skarpe. Det er jo lige præcis det, arbejdsgiverne efterlyser”, siger hun.

Trainee får nyuddannede i job 
FTF har allerede gode erfaringer med, at den onde cirkel for de nyuddannelse rent faktisk kan brydes, nemlig gennem den såkaldte traineeordning.

Siden 2012 har FTF stået for en traineeordning for nyuddannede ledige, hvor udddannelse kombineres med praktik på en virksomhed gennem samarbejde mellem a-kasser, virksomheder og jobcentre. Praktikken kan være virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinær midlertidig beskæftigelse i forbindelse med jobrotationsprojekter. Ordningen er gennemført med tilskud på 5 mio. kr. om året fra Beskæftigelsesministeriet.

Effekten er til at få øje på: 56 procent af deltagerne har ifølge en evaluering fået job indenfor tre måneder efter traineeforløbet. Andelen stiger til 68 procent efter et halvt år og ca. 80 procent efter et år.

Derfor anbefaler FTF, at regeringen i finansloven for 2019 sikrer, at traineeordningen videreføres. Den nuværende ordning udløber med udgangen af 2018.

Kontakter

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF
Tlf: 3336 8801 - Mobil: 4045 2645
beso@ftf.dk


Mette Langager
Konsulent, FTF
Tlf: 3336 8846 - Mobil: 4045 8846
mela@ftf.dk

Billeder

Information om FTF

FTF
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12
1153 København K

33 36 88 00http://www.ftf.dk/forside/

Følg pressemeddelelser fra FTF

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FTF

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye