Arbejdernes Landsbank udpeges som SIFI
25.6.2021 10:16:23 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Arbejdernes Landsbank har pr. 31. maj 2021 overtaget aktiemajoriteten i Vestjysk Bank A/S. Det indebærer, at koncernens indlån i pct. af de samlede indlån i danske institutter væsentligt overstiger indikatoren for udpegning som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) for indlån. Erhvervsministeren udpeger på den baggrund Arbejdernes Landsbank som SIFI pr. 25. juni 2021.
Et kreditinstitut udpeges til SIFI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en af de fastsatte SIFI-indikatorer. Erhvervsministeren kan imidlertid udpege et institut som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en af grænseværdierne, selvom grænseværdierne ikke er blevet overskredet i to på hinanden følgende år. Denne mulighed sigter særligt på den situation, hvor et institut som følge af opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere af indikatorerne for at være et SIFI. Erhvervsministeren kan således udpege et institut som SIFI umiddelbart efter, at det er konstateret, at instituttet væsentligt bryder med en eller flere af SIFI-indikatorerne.
Udpegningen indebærer, at Arbejdernes Landsbank fra udgangen af 2022 skal opfylde et SIFI-bufferkrav på 1,0 pct.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt kreditinstitut, der indgår i koncernen.
Kravene skal sikre, at SIFI’er i højere grad kan absorbere tab, da en afvikling af et SIFI kan påvirke hele den finansielle sektor og realøkonomien.
Otte danske SIFI'er
Efter udpegning af Arbejdernes Landsbank som dansk SIFI er de danske SIFI’er således følgende: Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S, Nordea Kredit Realkredit A/S, Sydbank A/S, DLR Kredit A/S og Spar Nord Bank A/S og A/S Arbejdernes Landsbank.
Krav varierer fra bank til bank
SIFI-bufferkravene er forskellige for de enkelte SIFI'er og afhænger bl.a. af omfanget af indlån og udlån.
SIFI-kravene til de danske SIFI’er er fastsat for at understøtte den finansielle stabilitet i Danmark.
SIFI-bufferkravet skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), der er den mest tabsabsorberende kapitalform i institutternes kapitalgrundlag.
SIFI-bufferkravet finder anvendelse på alle instituttets eksponeringer.
Erhvervsministeren vurderer hvert år SIFI’ernes SIFI-bufferkrav på baggrund af Finanstilsynets årlige beregning af institutternes systemiskhed.
SIFI-kravene for de øvrige danske, færøske og grønlandske SIFI’er kan findes her.
Kontakter
For mere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon tlf.: 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
