Arbejderklassen fortrængt fra store byer: Sognekort afslører, hvor arbejderne nu er
18.4.2021 08:00:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

GEOGRAFISK POLARISERING
To kort over Danmarks sogne afslører, at der i løbet af tre årtier er sket et stort ryk i, hvor arbejderklassen bor.
I 1987 var der en stor repræsentation af arbejdere i lokalområderne omkring store byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg. I 2019 er arbejderne rykket mod vest og bor i høj grad i Vest- og Sydsjælland og i Jylland længere fra de store byer.
Det viser ny opgørelse af, hvor i Danmark arbejderklassen bor. Opgørelsen er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
For eksempel udgjorde arbejderfamilierne 60 procent af indbyggerne i Sundkirkens Sogn på Amager i 1987. I 2019 var kun 20 procent af indbyggerne arbejdere. Til gengæld er der længere mod vest sket en stigning i andelen af arbejdere i Holmstrup Sogn i Vestsjælland, der er gået fra en arbejderandel på 43 procent i 1987 til 48 procent i 2019, og Vallensved Sogn nær Næstved, hvor arbejderklassen er gået fra 45 procent til 48 procent.
Lignende bevægelser mellem land og by er sket i hele landet.
Produktionen er rykket ud af byerne
”Ved at inddele befolkningen i fem socialklasser har vi kortlagt en udvikling, der har gjort Danmark mere geografisk opdelt på tværs af sociale skel,” siger analytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han er en af forfatterne til den nye bog ”Rige børn leger bedst”, der undersøger klasseforskelle i Danmark.
”Det er helt tydeligt, at arbejderklassen er blevet fortrængt fra områderne omkring de store byer, der i højere og højere grad bliver for eliten,” siger Sune Caspersen.
”Produktionen er rykket ud af byerne og arbejderne er flyttet med. Høje boligpriser betyder samtidig, at håndværkeren, social- og sundhedsassistenten og frisøren, der fortsat går på arbejde inde i byen, er forvist til periferien,” siger Sune Caspersen.
Fire ud af ti danskere i den arbejdsdygtige alder er i arbejderklassen, som består af faglærte og ufaglærte lønmodtagere.
Definition af fem socialklasser
- Overklassen: Selvstændige, topledere og højtlønnede specialister, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 er det 1,2 millioner kroner). Eksempler: fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. 1,7 procent af danskerne er i overklassen. Det svarer til cirka 43.000 personer.
- Den højere middelklasse: Selvstændige, ledere og specialister, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 mellem 800.000 kroner og 1,2 millioner kroner). Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge.
- Middelklassen: Selvstændig og lønmodtagere med ledelsesansvar, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2019 under 800.000 kroner). Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske.
- Arbejderklassen: Lønmodtagere med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent.
- Klassen uden for arbejdsmarkedet: Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager.
- Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.
Om bogen ”Rige børn leger bedst”
- Klasseskellene vokser i Danmark. Det gælder både økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt. De øverste klasser – det meningsdannende og beslutningstagende lag – stikker af fra de over 60 procent i de nedre trin på klassestigen.
- Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer bogen ”Rige børn leger bedst” ind på forskellene i Danmark. Forfatterne ser på de sociale klasser og bydelene før og nu. De kommer helt tæt på indbyggernes holdninger, kultur og sundhedstilstand og får dermed tegnet et billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.
- Bogens forfattere er: journalist Lars Olsen, analytiker Sune Caspersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), professor Jørgen Goul Andersen (Aalborg Universitet), direktør Lars Andersen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og direktør Niels Ploug (Danmarks Statistik).
- "Rige børn leger bedst" udkommer på Gyldendal tirsdag den 20. april.
Klassesamfund.dk
- Klassesamfund.dk er en hjemmeside, hvor du kan blive klogere på, hvordan Danmark ser ud, og hvordan vi lever forskelligt på tværs af klasseskel. Hjemmesiden henvender sig til gymnasieelever og andre samfundsinteresserede, der vil vide mere om det samfund, vi lever i.
Kontakter
Sune CaspersenAnalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder


Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum