Arbejde med gylle kan have dødelige konsekvenser
Landbruget er en farlig arbejdsplads, og særligt arbejdet med gylle kræver omtanke og forsigtighed, da giftgassen svovlbrinte – bedre kendt som gyllegas – let kan frigives og i værste fald være dødelig.
Fra marts sætter landmænd i hele landet for alvor gang i arbejdet med at udbringe flydende hus-dyrgødning på markerne, og så er det afgørende at være opmærksom på de risici, der er forbundet med arbejde i nærheden af gødningen. Den flydende husdyrgødnings høje koncentration af svovl-brinte kan nemlig betyde, at blot to indåndinger fører til bevidstløshed og lammet åndedræt.
”Vi kan desværre observere en stigning i antal ulykker ved arbejdet med gylle. Problemerne opstår i høj grad, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag ovenpå gyllen, og når det bliver brudt, så frigives gassen,” siger landbrugschef i Topdanmark, Preben Rasmussen og fortæller, at gassen kan lamme lugtesansen, og at man derfor ikke kan benytte næsen som alarm på de sundhedsskadelige situationer.
Mistede førligheden
I værste fald kan gylleforgiftning have dødelige konsekvenser.
”De værste ulykker sker typisk, hvis landmanden går ned i en fortank til gylletanken. Dernede kan ilten være helt væk og svovlbrinten kan ligge som et tykt tæppe. Inden for bare det sidste år er der dog også sket meget alvorlige ulykker med svovlbrinteforgiftning inde i stalde,” siger Helle Domino, som er arbejdsmiljøchef i Seges.
I marts 2019 oplevede en landmand en slem gylleforgiftning, som kostede ham førligheden. Og i 2018 var der en dødsulykke efter en svovlbrinteforgiftning.
”Eksemplerne er desværre ikke enestående, og det er ikke kun nede i tankene eller i de lukkede stalde, at ulykkerne finder sted. Der er også flere eksempler på landmænd, som ude i det fri, har fået forgiftninger. I nogle tilfælde er det også gået ud over personer, der ikke har været involveret i arbejdet, men som blot har været forbipasserende, naboer eller lignende,” siger Preben Rasmus-sen.
Øget fokus på gylleforgiftning
Efter at der i 2019 skete flere ulykker, som kredser om gylleforgiftning, har Seges sat yderligere fo-kus på problemet.
”Vi har altid vidst, at gylleforgiftning er en alvorlig sag, men sidst vi havde meget fokus på det, var i 2014. Derfor har vi netop lavet en kampagne på facebook/agrisafety, en video og forskelligt infor-mationsmateriale, som belyser problemerne igen. Og så gør både vi og lokale arbejdsmiljøkonsu-lenter meget ud af at tale om gyllerisici med alle landmænd, når vi er på besøg i forbindelse med sikkerhedsrunderinger, APV-udarbejdelser og rådgivning,” siger Helle Domino og fortsætter:
”Vi oplever, at det er kommet bag på mange landmænd, at gyllearbejde er så risikofyldt, som det er. Der er mange landmænd derude, som har arbejdet med gylle i årevis, hvor der ikke er sket nog-le ulykker,” siger Helle Domino, og tydeliggør, at man skal være yderst opmærksom på både svine- og kvægbedrifter.
Arbejdsgiver har et ansvar
Som arbejdsgiver er man ansvarlig for at ens medarbejdere og det arbejdsmiljø, de arbejder i samt arbejdets tilrettelæggelse, og det er arbejdsgiverens ansvar at instruere sine medarbejdere i, hvor-dan man arbejder med og omgås gylle. Derfor er det vigtigt, at alle er instruerede i, hvordan man håndterer gylle og er opmærksomme på risici, forklarer Preben Rasmussen.
Derudover er det en god idé som arbejdsgiver, at investere i gyllegasalarmer til alle medarbejdere, da de kan være livredende, hvis de bliver anvendt korrekt.
Topdanmark anbefaler:
• Sørg for at bære en H2S-alarm ved alt arbejde med gylle
• Lad professionelle fagfolk med særligt sikkerhedsudstyr tage sig af reparationsarbejde
• Brug altid luftforsynet åndedrætsværn og sikkerhedssele med taljetræk, hvis du selv skal ned i gylleanlægget eller gylletanken
• Sørg for, at gyllepumper, gylleomrørere, spjæld og ventiler er sikre at betjene
• Vær opmærksom på, hvor dine medarbejdere befinder sig, når du sætter gylle i bevægelse
• Sørg for, at gylletanken er sikret med hegn og overdækning
• Sørg for, at lovpligtige advarselsskilte er sat op ved gylleanlæg, gylletanke og gyllevogne
• Sørg for, at alle på ejendommen kender til faren ved gyllegas
• Sørg for, at alle ved, hvad de skal gøre, hvis faren alligevel opstår
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPresseansvarlig
Tlf:+45 51 79 93 56ucy@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmarks digitale lægetjeneste krydser milepæl på 100.000 brugere3.2.2023 07:35:16 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der bruger Sundhedshjælp fra Topdanmark, vokser fortsat, og den digitale lægetjeneste har nu mere end 100.000 registrerede brugere.
Topdanmark kommer styrket ud af usikkert 202224.1.2023 08:00:48 CET | Pressemeddelelse
Trods et uroplaget år med økonomisk turbulens, og hvor der har været behov for at hjælpe ekstraordinært mange kunder ramt af vejrskader, leverer Topdanmark fortsat et af markedets bedste finansielle nøgletal. Selskabet står stærkt rustet til fremtiden, nu som et rent skadesforsikringsselskab, og bestyrelsen foreslår et rekordhøjt udbytte.
Trist rekord: Bølge af GPS-tyverier rammer danske landmænd9.1.2023 13:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det seneste år har budt på en dediceret bølge af tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner. Det viser en opgørelse fra landbrugets største forsikringsselskab. I 2022 er antallet af kunder, som Topdanmark har hjulpet efter et GPS-tyveri, mere end firdoblet (+341 procent) sammenlignet med det årlige gennemsnit de seneste fem år (2017-2021). Der er med andre ord sat rekord for omfanget af anmeldelser af GPS-tyverier på et år, og Topdanmark har udbetalt et rekordstort beløb til erstatning af stjålet GPS-udstyr det seneste år. ”Når vi ser på vores skadestal for 2022 bliver en trist udvikling, vi allerede kender fra politirapporterne, desværre bekræftet, nemlig at ekstraordinært mange danske landmænd har fået stjålet deres GPS-udstyr det seneste år," siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark. "Der har været rekordmange tyverier, som vidner om, at det er en reel udfordring for branchen, og vi kan se, at tyvene især går efter maskinstationer, hvor der er mange anlæg saml
Topdanmark: Massivt regnvejr giver travlhed6.1.2023 08:59:01 CET | Pressemeddelelse
Fredag byder på endnu en omgang regn, og Topdanmark forventer, at der bliver ekstra travlt med at hjælpe kunder ramt af vandskader. Siden onsdag har forsikringsselskabet modtaget cirka seks gange så mange vandskader som normalt.
Boligejere ramt af flest vejrskader i 7 år30.12.2022 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske boligejere har særligt været hårdt ramt af storm og skybrud i 2022, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. Det er kun begyndelsen, forudser DMI, der forventer 40 procent flere skybrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum