Fra marts sætter landmænd i hele landet for alvor gang i arbejdet med at udbringe flydende hus-dyrgødning på markerne, og så er det afgørende at være opmærksom på de risici, der er forbundet med arbejde i nærheden af gødningen. Den flydende husdyrgødnings høje koncentration af svovl-brinte kan nemlig betyde, at blot to indåndinger fører til bevidstløshed og lammet åndedræt.

”Vi kan desværre observere en stigning i antal ulykker ved arbejdet med gylle. Problemerne opstår i høj grad, når man forstyrrer stillestående gylle ved fx at røre, skovle eller pumpe. Der ligger nemlig typisk et flydelag ovenpå gyllen, og når det bliver brudt, så frigives gassen,” siger landbrugschef i Topdanmark, Preben Rasmussen og fortæller, at gassen kan lamme lugtesansen, og at man derfor ikke kan benytte næsen som alarm på de sundhedsskadelige situationer. 

Mistede førligheden
I værste fald kan gylleforgiftning have dødelige konsekvenser.

”De værste ulykker sker typisk, hvis landmanden går ned i en fortank til gylletanken. Dernede kan ilten være helt væk og svovlbrinten kan ligge som et tykt tæppe. Inden for bare det sidste år er der dog også sket meget alvorlige ulykker med svovlbrinteforgiftning inde i stalde,” siger Helle Domino, som er arbejdsmiljøchef i Seges.

I marts 2019 oplevede en landmand en slem gylleforgiftning, som kostede ham førligheden. Og i 2018 var der en dødsulykke efter en svovlbrinteforgiftning.

”Eksemplerne er desværre ikke enestående, og det er ikke kun nede i tankene eller i de lukkede stalde, at ulykkerne finder sted. Der er også flere eksempler på landmænd, som ude i det fri, har fået forgiftninger. I nogle tilfælde er det også gået ud over personer, der ikke har været involveret i arbejdet, men som blot har været forbipasserende, naboer eller lignende,” siger Preben Rasmus-sen.

Øget fokus på gylleforgiftning
Efter at der i 2019 skete flere ulykker, som kredser om gylleforgiftning, har Seges sat yderligere fo-kus på problemet.

”Vi har altid vidst, at gylleforgiftning er en alvorlig sag, men sidst vi havde meget fokus på det, var i 2014. Derfor har vi netop lavet en kampagne på facebook/agrisafety, en video og forskelligt infor-mationsmateriale, som belyser problemerne igen. Og så gør både vi og lokale arbejdsmiljøkonsu-lenter meget ud af at tale om gyllerisici med alle landmænd, når vi er på besøg i forbindelse med sikkerhedsrunderinger, APV-udarbejdelser og rådgivning,” siger Helle Domino og fortsætter:

”Vi oplever, at det er kommet bag på mange landmænd, at gyllearbejde er så risikofyldt, som det er. Der er mange landmænd derude, som har arbejdet med gylle i årevis, hvor der ikke er sket nog-le ulykker,” siger Helle Domino, og tydeliggør, at man skal være yderst opmærksom på både svine- og kvægbedrifter.

Arbejdsgiver har et ansvar
Som arbejdsgiver er man ansvarlig for at ens medarbejdere og det arbejdsmiljø, de arbejder i samt arbejdets tilrettelæggelse, og det er arbejdsgiverens ansvar at instruere sine medarbejdere i, hvor-dan man arbejder med og omgås gylle. Derfor er det vigtigt, at alle er instruerede i, hvordan man håndterer gylle og er opmærksomme på risici, forklarer Preben Rasmussen.

Derudover er det en god idé som arbejdsgiver, at investere i gyllegasalarmer til alle medarbejdere, da de kan være livredende, hvis de bliver anvendt korrekt.

Topdanmark anbefaler:

• Sørg for at bære en H2S-alarm ved alt arbejde med gylle

• Lad professionelle fagfolk med særligt sikkerhedsudstyr tage sig af reparationsarbejde

• Brug altid luftforsynet åndedrætsværn og sikkerhedssele med taljetræk, hvis du selv skal ned i gylleanlægget eller gylletanken

• Sørg for, at gyllepumper, gylleomrørere, spjæld og ventiler er sikre at betjene

• Vær opmærksom på, hvor dine medarbejdere befinder sig, når du sætter gylle i bevægelse

• Sørg for, at gylletanken er sikret med hegn og overdækning

• Sørg for, at lovpligtige advarselsskilte er sat op ved gylleanlæg, gylletanke og gyllevogne

• Sørg for, at alle på ejendommen kender til faren ved gyllegas

• Sørg for, at alle ved, hvad de skal gøre, hvis faren alligevel opstår