Apotekerne skal kunne sætte borgerne på dosispakket medicin
28.3.2023 08:16:46 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse

Det bør være apotekerne og ikke lægerne, der skal tage sig af at sætte borgerne på dosispakket medicin. Eller apotekerne og kommunerne sammen, mener Danske Regioner og PLO.
De opfordrer derfor til, at Sundhedsministeriet får belyst, hvad der helt præcis skal til for, at man kan ændre rollefordelingen omkring dosispakket medicin og give apotekerne en større rolle.
Apotekernes rolle skal styrkes
Som det er i dag, er det den praktiserende læge, der vurderer, om en borger er egnet til at komme på dosispakket medicin. Og lægen som derefter opretter et dosiskort på personen.
Men det er ikke lægeligt arbejde. Derfor kunne det lige så godt ske hos apoteket, mener Danske Regioner og PLO.
”De praktiserende læger er hårdt presset på tid. Derfor er det ikke optimalt, at man for at lette kommunerne, pålægger dem at bruge tid på arbejde, som andre personalegrupper kunne tage sig af. I stedet så vi gerne, at den opgave lå hos apotekerne. I forvejen er det jo dem, der står for at dosispakke medicinen”, siger formanden for regionernes udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt.
Tiden skal bruges på patientkontakt
Også i PLO mener formanden, Jørgen Skadborg, at fremtidens dosispakkede medicin bør håndteres anderledes.
”I fremtiden bør det være endnu nemmere for borgerne, så dosispakning kun håndteres af apoteket. Men indtil det kan lade sig gøre, og fordi der er så stor mangel på sygeplejersker, så hjælper vi i almen praksis gerne til, at de kommunale medarbejdere kan spare kræfter på medicinhåndtering hjemme hos borgerne. Overordnet set er det helt afgørende, at både plejehjemspersonalets og de praktiserende lægers tid går mest muligt til kontakt med patienterne”, siger Jørgen Skadborg.
Regler skal ændres
Hvis apotekerne skal spille en større rolle, kræver det dog blandt andet, at de nuværende regler ændres.
I dag er det kun lægen, der i de fleste tilfælde kan vurdere, om en borger er i målgruppen for dosispakket medicin, og dermed kan modtage et offentligt tilskud. Apotekerne kan kun gøre det i få tilfælde inden for meget snævre rammer.
Danske Regioner og PLO opfordrer derfor til, at reglerne ændres, så apotekerne får samme mulighed som lægen til at vurdere borgene og sætte dem på dosispakket medicin. Eller at kommunerne og apotekerne står for det sammen. Så kommunerne tager sig af vurderingen og af at ordinere dosisdispensering med tilskud til borgeren, mens apotekerne står for at udstede dosisrecepter og dosiskort
Det bør belyses, hvad der skal til
For nylig viste en rapport, at hvis de kommunalt ansatte sygeplejersker og SOSU-assistenter frigøres fra at stå og putte piller i dosisæsker, kan der potentielt gøres så mange fri, at det svarer til 600 årsværk. Og på lidt længere sigt vil det være op til 900 årsværk.
”Vi ønsker at gøre alt for, at man får indfriet det store potentiale i kommunerne, som rapporten lægger op til. Og gør det på en måde, så man samlet set også aflaster de praktiserende lægers arbejde med medicinhåndtering. Målet må være en effektiv og ensartet praksis omkring dosispakket medicin over hele landet, så der gøres nogle kræfter fri både hos kommunerne og lægerne. Kræfter der i stedet kan bruges på andre sundhedsopgaver over for borgerne”, siger Christoffer Buster Reinhardt.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Links
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner: Klogt at matche organiseringen af beredskabet med sundhedsvæsenet4.2.2026 13:08:14 CET | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab var onsdag ramme for fremlæggelsen af anbefalingerne fra det ekspertpanel, som blev nedsat sidste sommer. De anbefaler blandt andet, at beredskabet koordineres i en regional geografi, der matcher sundhedsvæsenet.
Regioner og praktiserende læger har aftalt overenskomst for 202630.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Parterne er enige om en overenskomst uden øvre økonomiramme for 2026. Dermed er der sikret plads til alle nye praktiserende læger i det kommende år.
Ny aftale for psykologbehandling: Fokus på bedre adgang for borgere, høj kvalitet i psykologpraksis og bedre forløb29.1.2026 19:58:38 CET | Pressemeddelelse
Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop indgået en ny aftale, der skal bidrage til kortere ventetider og sikre, at flere får adgang til psykologbehandling. Samtidig styrkes kvalitetsarbejdet i psykologpraksis.
Grønne Hospitaler er kommet godt fra start28.1.2026 06:14:38 CET | Pressemeddelelse
To år efter lanceringen af den fællesregionale strategi for Grønne Hospitaler er der skabt en lang række konkrete tiltag, som skal sænke CO2-udledningerne fra de danske hospitaler. Samtidig har det vist, hvor vigtigt det er, at regionerne arbejder tæt sammen om den store opgave.
Nye nøgletal: Flere læger, sygeplejersker og socialrådgivere i hårdt presset psykiatri19.12.2025 10:15:04 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er fortsat stigende, og regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Regionerne er dog lykkedes med at ansætte mere personale, og det er forudsætningen for bedring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

