Antioxidant-analyse gav start-up indgående ingredienskendskab
14.10.2021 08:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Start-up’en Warmings var på jagt efter den mest antioxidantrige kirsebærsort til et nyt produkt. Da virksomheden ikke selv rådede over dyrt udstyr til at måle koncentrationen af antioxidanter, kontaktede de Teknologisk Institut. Efter en række analyser og rådgivning fra instituttet har Warmings nu identificeret de mest optimale ingredienser til drikken.
– Drikken indeholder kirsebær og naturlige urter. Især kirsebærrene har et højt indhold af polyphenoliske antioxidanter, som har en effekt på kroppens stressniveau og vores søvnkvalitet, forklarer iværksætteren Laura Warming, som er initiativtager til projektet.
Stor forskel på forskellige kirsebærsorter
Teknologisk Institut har hjulpet Warmings med at finde frem til den kirsebærsort, der indeholder den højeste koncentration af antioxidanter. Her har eksperterne især trukket på ESR-spektroskopi.
– Udstyret kan bl.a. måle dannelsen af frie radikaler, som er de reaktive forbindelser, der starter oxidationsprocesserne i fødevarer. Antioxidanter virker ved at udslukke radikalerne, på engelsk siger man, de virker som radical scavengers. For nogle kirsebærsorter målte vi et markant højere indhold af antioxidative komponenter, siger Lars Månsson, konsulent på Teknologisk Institut.
Citronjuice beskytter antioxidanterne
Teknologisk Institut fandt generelt stor variation i mængden af antioxidanter i danske og udenlandske kirsebær.
– Gennem analyser er vi nået frem til den mest antioxidantrige kirsebærsort. Vi har også fundet ud af, at visse bearbejdningsprocesser som varmebehandling, tørring mm. medfører tab af kirsebærrenes antioxidative aktivitet. Derefter har vi udført forsøg med citronjuice, som viser sig at kunne beskytte kirsebærjuicen, så den bevarer den oprindelige koncentration af antioxidanter, siger Lars Månsson.
Analyser med forretningsmæssig værdi
Analyserne hos Teknologisk Institut har hjulpet Warmings med at udvælge de bedste leverandører og råvarer til drikken.
– Med Teknologisk Instituts hjælp med receptudvikling og målinger med ESR-spektroskopi er det lykkedes at udvikle en drik med højt indhold af antioxidative ingredienser og med en god holdbarhed, fortæller Laura Warming.
Projektet er støttet af Future Food & Bioresource Innovation, der er godkendt af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og finansieret af EU’s Regionalfondsmidler. ESR-udstyret er indkøbt med støtte fra projektet FOODHAY under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt Lars Månsson på lman@teknologisk.dk eller 7220 1073
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



