Antallet af ufaglærte i ældreplejen stiger dramatisk
21.7.2021 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Manglen på uddannet arbejdskraft på ældreområdet har aldrig været større. Det får i stigende grad kommunerne til at ansætte uuddannet arbejdskraft til at passe og pleje vores ældre medborgere.
Helt konkret er andelen af ufaglærte medarbejdere på social- og sundhedsområdet i kommunerne steget fra 13 til 22 procent i perioden 2017 til 2021, når man ser på forholdet mellem antallet af faglærte og antallet af ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere. Det betyder at mere end hver femte medarbejder nu er ufaglært.
”Det er en skræmmende udvikling, som går udover kvaliteten af den ældrepleje, vi tilbyder vores ældre borgere. Det kræver uddannelse at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
Forskellen i andelen af ufaglærte kommunerne imellem er meget markant. I 30 kommuner ligger niveauet over 25 procent i 2021. I ti kommuner ligger andelen omkring eller under ti procent. I Rudersdal Kommune, som ligger helt i top med hensyn til ufaglærte i ældreplejen er tallet helt oppe på 35%, mens Fredericia i den anden ende kun har 5% ufaglærte.
Den stigende antal ufaglærte i ældreplejen er endnu et symptom på de store rekrutteringsproblemer kommuner og regioner har på social- og sundhedsområdet. Frem mod 2040 vil der komme knapt 220.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og har derfor snart mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
”Udviklingen må og skal vendes. Det skylder vi de borgere, der skal have pleje og omsorg i fremtiden og de fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag knokler i ældreplejen. Det kræver, at vi får mulighed for flere fuldtids- frem for deltidsstillinger. Og der skal være respekt om både fag, ansatte og borgere. Det handler også om tid og plads til faglighed for den enkelte ansatte," siger Torben Hollmann.
Klik på kortet for at se, hvordan udviklingen i andelen af ikke-uddannede har været i de enkelte kommuner.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

