Dantaxi 4x48 A/S

Antallet af superchargere bliver afgørende, hvis el-taxien skal udbredes til hele landet

Del
På vores hjemmeside har vi en tæller, der viser, hvor mange kilometer el-taxierne i Dantaxi har tilvejebragt i 2022. Tallet er nu oppe over 6 millioner kilometer. Når året er gået, forventer vi, at tælleren har passeret 30 millioner kilometer kørt på el. Det tal afspejler to ting. Dels at en taxi kører mange kilometer hver eneste dag – rent faktisk otte gange så meget som en almindelig personbil, dels at 250 af vores taxier nu har el som drivmiddel.
CEO Dantaxi, Carsten Aastrup
CEO Dantaxi, Carsten Aastrup

Debatindlæg af CEO i Dantaxi, Carsten Aastrup. Publiceret i Ingeniørens PRO-medie MobilityTech den 28. marts 2022. Opdateret den 30. marts 2022.

I Dantaxi har vi en vision om, at alle vores 1.800 taxier er emissionsfrie allerede i 2025. På den baggrund forventer vi dermed, at flere end 1.500 nye el-taxier, alene fra vores selskab, skal rulle ud på de danske veje i de kommende tre år.

En taxi oplades otte gange så ofte som en almindelig bil

Er skiftet til el så bare gjort med at udskifte taxivognmandens dieselkort med en ladebrik? Nej, så enkelt er det desværre ikke. Som nævnt kører en el-taxi otte gange så mange kilometer som den gennemsnitlige personbil, hvilket igen betyder, at både fordele og ulemper ved at køre på taxi på strøm forstærkes tilsvarende. Hvis den almindelige el-billist frustreres over manglen på en ledig ladestander, så tænk på taxichaufføren, der skal oplade otte gange så ofte.

Erfaringer fra 220 taxivognmænd med tilsammen 250 el-taxier

For at få et overblik over erfaringer fra vognmænd, der har kørt dieselbilen i garagen og skiftet til el, har vi i en nylig undersøgelse spurgt 220 taxivognmænd der tilsammen ejer 250 el-taxier om deres oplevelser. Resultatet indgår i vores bestræbelser på at accelerere den grønne omstilling i Dantaxi. En omstilling der tilbage i 2015 startede med tre el-taxier på Nykøbing Mors og for alvor fik fart, da Dantaxi i 2018 blev solgt til Triton. Med salget i 2018 fik vi de økonomiske muskler der kræves for at indkøbe et antal Teslaer til det københavnske taximarked. Dengang vakte en el-taxi i København opmærksomhed. Københavnerne og byens turister drejede hovedet, når den kørte forbi. I dag er el-taxien et almindeligt syn.

Lavt støjniveau forbedrer det daglige arbejdsmiljø og kundeefterspørgsel giver flere ture

Undersøgelsen kortlægger mange af de fordele og ulemper der er for vognmanden ved et skift fra diesel til el. Næsten 60 % af de adspurgte vognmænd fremhæver det lave støjniveau som et stort plus Godt halvdelen fremhæver, ligeledes på positivsiden, nedbringelse af CO2 samt lave driftsudgifter. 40 % nævner kundetilfredshed, og et tilsvarende procenttal at de får flere taxiture som en følge af efterspørgslen på el-taxier fra kunder.

Jagten på den ledige strøm

Men skiftet til el bringer ikke kun fordele. Som eksempel herpå påpeger 70 % af vognmændene manglen på ledige ladestandere som en stor ulempe. I samme kategori fremhæver 60 % lang ladetid som et problem. Det har desværre den følgevirkning, at godt halvdelen oplever, at de i perioder må afvise kunder fordi at det ikke er nok strøm på batteriet. 85 % af vognmændene efterspørger flere superchargere.

Skal disse resultater sammenfattes under et, er fordelene, set fra vognmandens førersæde, de lave driftsomkostninger, bedre arbejdsmiljø, kundetilfredshed og mindre udledning af CO2. Ulemperne har så godt som i alle tilfælde relation til opladning og rækkevidde.

Flere superchargere hvis der skal strøm på alle taxierne

For at vi skal nå vores mål om 1.800 emissionsfrie taxier i 2025, er antallet af ladestandere, og især antallet af superchargere dermed den største barriere. Det gælder ikke bare for Dantaxi men for hele taxibranchen.

De fleste tænker måske, at den mest nærliggende løsning er, at vognmændene får etableret egen ladestander på deres private adresse, men det er faktisk ikke så enkelt, som det lyder. Forklaringen er, at de fleste taxivognmænd bor i de større byer – og dermed ofte i etagebyggeri. Kun 26 % har deres egen ladestander, og mulighed for at lade hjemme. Selv for dem med adgang til egen stander er der, som følge af taxiens kørselsmønstre, ofte behov for opladning mere end et sted. Kun 13 % opgiver at hyppigst brug af opladning sker fra egen stander.

Dantaxis ladehub er vognmændenes foretrukne opladningssted.

Udfordringerne med manglen på superchargere er ikke ny, men forstærkes at antallet af el-biler på de danske veje er i hastig stigning. Allerede for flere år siden så vi tegn på, at hastigheden hvorved etableringen af nye ladestandere skete, ikke fulgte med behovet. Det var baggrunden for, at vi i samarbejde med E.ON etablerede vores egen ladehub i København, som vi døbte Danhub. Danhub er et ambitiøst projektet. Det var, og er, en af Europas største ladehub for el-taxier. 400 taxier kan oplade på Danhubs 10 superchangere i døgnet. Dantaxis vognmænd i København søger dertil i stor stil. 44 % af vognmændene i Region Hovedstaden anfører hubben som deres foretrukne opladningssted.

Danhub viser, at taxiselskabet kan gøre noget selv for at afhjælpe de akutte udfordringer med manglende opladning. Men, realistisk set, vil det i fremtiden næppe være normen, at taxiselskaberne etablerer egne ladestandere i større stil. Taxiselskaber sælger først og fremmest taxikørsel mens benzintanke sælger brændstof og ladeudbyderne sælger strøm.

Få eller ingen superchargere er hverdag mange steder

Manglen på superchargere er et problem over hele landet, men det står særligt slemt til på landet i de mindre byer og i et antal mellemstore byer. Hvis el-taxien skal være tilgængelig på samme måde som vi kender det fra dieseltaxien, skal det være muligt at oplade langt flere steder, end det er tilfældet i dag.

Vi har været i dialog med flere vognmænd fra Region Sjælland, der direkte adspurgt påpeger, at de ikke kan skifte til el, fordi muligheden for at oplade i deres område i praksis er ikkeeksisterende. Dette underbygges af tallene også. I Region Sjælland kører 10 el-taxier fra Dantaxi, mens vi i Region Hovedstaden er oppe på 240.

I Dantaxi har vi været på en fantastisk spændende rejse de seneste fire år. På de minutter, som du har brugt på at læse dette indlæg, har vores el-taxier tilvejebragt 300 kilometer på de danske veje, men det er stadig kun begyndelsen. Mange udfordringer venter forude, hvis vi skal nå vores mål om, at 1.800 taxier i Dantaxi skal være emissionsfrie i 2025. Udbredelsen af superchangere i hele landet, får betydning for, om vi når det måll

Kontakter

Billeder

CEO Dantaxi, Carsten Aastrup
CEO Dantaxi, Carsten Aastrup
Download
Dantaxi El-taxa Tesla ved Aarhus Havn
Dantaxi El-taxa Tesla ved Aarhus Havn
Download

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.

Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer

Et tilfældigt møde kan ændre alt: Dantaxi efterlyser din bedste taxioplevelse26.9.2023 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse

En af efterårets store filmoplevelser i biografen bliver uden tvivl Madeleines Paris, der er instrueret af franskmanden Christian Carion, der tidligere har stået bag den Oscar-nominerede film Joyeux Noël. I Madeleines Paris ringer den 92-årige Madeleine efter en taxi, som skal bringe hende til det alderdomshjem, hvor hun skal flytte hen. Taxichaufføren Charles kører Madeleine forbi de steder i Paris, der har haft betydning for hendes liv. I forbindelse med filmens premiere i danske biografer efterlyser taxiselskabet Dantaxi de bedste og mest specielle taxioplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye