Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er halveret på fem år
27.12.2022 08:00:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ULIGHED
Flere års fremgang på arbejdsmarkedet har betydet, at antallet af børn med forældre på kontanthjælp er styrtdykket. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata, der går frem til i sommer.
I juli 2022 var der cirka 35.000 børn, hvor mindst én af de voksne i husstanden var på kontanthjælp. Fem år tidligere var tallet cirka 70.000 børn.
”Det historiske opsving på arbejdsmarkedet har medført, at rigtig mange ikke længere er på kontanthjælp, og det er positivt for børnene. Vi har ikke set så få børn med forældre på kontanthjælp i dette årtusinde, og særligt de seneste fem år er der sket et dyk i antallet,” siger Emilie Agner Damm, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"En hverdag på kontanthjælp medfører ikke kun økonomiske udfordringer for de voksne, men kan også have påvirkning på børnenes fremtid. Vi ved, at et enkelt år i fattigdom i løbet af barndommen kan have negative effekter på både beskæftigelse og indkomst som voksen. Så når forældrene overgår fra kontanthjælp til beskæftigelse, øger det dermed ikke kun familiens aktuelle økonomiske situation, men også barnets chancer senere i livet,” siger Emilie Agner Damm.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at opsvinget på arbejdsmarkedet lakker mod enden.
”Vi vurderer, at vi kommer til at se et fald i beskæftigelsen. Derfor er det afgørende, at vi formår at fastholde så mange som muligt på arbejdsmarkedet. Det vil gavne både voksne og børn,” siger Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner
- I sommeren 2022 var der cirka 35.000 børn, der havde mindst én forældre på kontanthjælp. Det er en halvering på fem år.
- Gennem de senere år er beskæftigelsen steget markant, og i dag er der historisk mange på arbejdsmarkedet.
- Fremgangen på arbejdsmarkedet har medført et stort fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Opsvinget har nemlig betydet, at mange fra kanten af arbejdsmarkedet har fået en chance på arbejdsmarkedet.
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
