Ansatte i ambulancer flygter fra faget
Ambulancereddernes arbejdsvilkår er så hårde efter årtier med forringede overenskomster og stigende arbejdspres i de fem danske regioner, at flere ambulancereddere forlader faget. Reddernes Fagforening frygter, at det på sigt vil gå ud over de akutte patienter.

Rundt om i landets regioner står alt for mange ambulancer tomme. Ambulancetjenesterne mangler nemlig personale, fordi mange ambulancereddere flygter fra faget grundet de hårde arbejdsvilkår. Samtidig kan ambulancetjenesterne ikke få det tilbageværende personale til at køre de mange ekstravagter, som den store mangel på ansatte giver.
Det kan gå hårdt ud over akutte patienter på sigt, hvis ikke der bliver gjort noget ved de dårlige arbejdsvilkår, vurderer Reddernes Fagforening.
”De dårlige arbejdsvilkår får alt for mange ambulancereddere til at flygte fra faget – en flugt der endnu ikke er set mage. Det har slået bunden ud af det danske ambulancevæsen. Vi frygter for, at det i sidste ende vil gå ud over akutte patienter,” siger Kim Volder Hammershøj, formand i Reddernes Fagforening, der til dagligt selv er ambulanceredder.
En undersøgelse af 700 reddere udført af Reddernes Fagforening viser desuden, at otte ud af ti overvejer at forlade faget. Syv ud af ti mener, at de ikke kan blive i faget til pensionsalderen. Og syv ud af ti oplever, at faget går ud over deres familieliv.
Intet overblik over redder-mangel
Flere af Danmarks fem regioner erkender problemerne, men kan ikke sige, hvor meget personale, der mangler. Reddernes Fagforening vurderer, at en ud af 20 faste stillinger i ambulancetjenesterne rundt om i de fem regioner står ubesatte hen.
Reddernes Fagforening har fremskaffet anonyme billeder af ambulancetjenesternes lister over ubesatte ambulancer fra hele landet de seneste måneder. De tyder på, at ledelsen i ambulancetjenesten har svært ved at få besat de tomme ambulancer med det overbebyrdede personale, som er tilbage.
”Det tilbageværende personale er så hårdt belastede, at de er holdt op med at tage de mange ekstravagter, som den store mangel på personale giver. Der er grænser for, hvor mange vagter en ambulanceredder kan tage på en måned, før han bliver for træt til at udføre sit arbejde,” siger Kim Volder Hammershøj.
Nationalt problem
Manglen på ambulancereddere er ifølge ham ikke bare et stort problem for ambulancepersonalet, arbejdsgiverne og regionerne. Det er først og fremmest til stor fare for de danske borgere, der kan opleve længere tid inden, der dukker en ambulance op i en livstruende situation.
Og problemet er desværre landsdækkende, vurderer Reddernes Fagforening.
”Tidligere så man problemet enkelte steder i landet. I dag kan næsten ingen regioner sige sig fri for at mangle reddere,” siger Kim Volder Hammershøj, der efterlyser handling fra arbejdsgivere og politikere i regionerne.
Der er mange grunde til problemet
Årsagerne til problemet er mange. Først og fremmest er der løbende og især de seneste fem år indgået overenskomster af FOA og 3F, der har tilladt større og større pres på redderne. Et eksempel er døgnvagterne. Hvor en ambulance før var forbeholdt akutte patienter, køres der nu – også om natten – med ikke akutte patienter.
”Det medfører, at den enkelte redder simpelthen brænder ud. Der mangler forståelse oppefra for at arbejdet ikke kan gøres hundrede procent effektivt, og for at arbejdet kræver plads og tid til at bearbejde de oplevelser, det giver at stå med døende eller hårdt tilskadekomne patienter og pårørende, der er meget påvirkede,” siger Kim Volder Hammershøj.
Arbejdsgiverskift jager ambulancereddere væk
Han påpeger, at de mange udbud af ambulancetjenesterne rundt om i landet forringer arbejdsvilkårene ved at presse reddernes vilkår og løn. Samtidig betyder udbuddene, at ambulanceredderne tvinges til ofte at skifte arbejdsgiver, overenskomst og pensionsordning.
”Mange reddere vælger at forlade faget, når de står over for at skulle skifte arbejdsgiver og overenskomst. Fx ser vi ofte, at nogle vælger at gå på efterløn tre år før beregnet,” siger Kim Volder Hammershøj.
Men det er ikke kun de ældre, der forlader faget.
”Vi ser nu også helt unge mennesker, der efter måske 10 år i faget søger eller overvejer at søge andre græsgange grundet den store arbejdsbelastning, de oplever i ambulancerne,” siger han.
Øget antal ture
Et andet problem er, at læger og akuttelefoner tilsyneladende visiterer flere patienter til ambulancerne, som derfor kører et større antal ture.
Reddernes Fagforening foreslår flere løsninger. Først og fremmest bør der indsættes flere liggende og siddende sygetransportbiler til at køre de mindre akutte ture både dag, aften og nat. De kan transportere patienter rundt mellem plejehjem og sygehuse. Der skal indsættes nok til, at de kan klare antallet af ture, ellers risikerer vi bare at flytte problemet over på sygetransportbilerne.
”Desuden skal ambulancereddere have langt større muligheder for at afslutte patienter i hjemmet, når man konstaterer, at de ikke er akut behandlingskrævende. Der skal visiteres på en ordentlig og ansvarlig måde i opkald, så de akut syge får hjælp mens de patienter, der kan vente til dagen efter venter,” siger Kim Volder Hammershøj
Nøgleord
Kontakter
For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 33362666 eller mail mak@reddernesfagforening.dk
Maja KorshinKommunikations- og pressechefReddernes Fagforening
Tlf:+4533362666Tlf:+4522277566mak@reddernesfagforening.dkKim Volder HammershøjFormandReddernes Fagforening - bestyrelsen
Tlf:+4522547363Tlf:+4522547363formand@reddernesfagforening.dkBilleder


Links
Information om Reddernes Fagforening
Redderens Fagforening er en demokratisk fagforening med medlemsdemokrati. Det er medlemmerne, der vælger bestyrelsen, som står for den daglige drift i samarbejde med vores faste samarbejdspartnere.
Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Alarmerende mangel på ambulancefolk kræver nationale fremfor regionale løsninger30.6.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er i gang. Dermed går reddermanglen fra det værre til det endnu værre i Danmark, sådan som debattører og læger på det seneste har skrevet i landets aviser. Reddernes Fagforening deler bekymringen og ønsker at råbe de ansvarlige politikere op med fælles nationale løsninger, så redderne igen får lyst til at blive i faget – og vi én gang for alle kan få løst problemet.
Offentlig skole forhindrer Reddernes Fagforening i at informere ambulanceelever om faget25.5.2022 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er tale om forskelsbehandling på en offentlig støttet skole, når Rybners i Esbjerg pludselig aflyser et aftalt arrangement, hvor kommende ambulancebehandlere skulle informeres om faget og dets fremtid. Det siger Kim Volder Hammershøj, formand for Reddernes Fagforening. Han kalder forløbet uskønt og peger på skolens bestyrelsessammensætning som mulig årsag.
Mangel på ST-reddere presser patienttransport - kan gå ud over patienter29.4.2022 09:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun manglen på ambulancereddere, der presser akut-systemet. Også manglen på sygetransportreddere og biler presser ST-redderes arbejdsliv og dermed også akutsystemet.
Debat fra Reddernes Fagforening: 3F modarbejder medlemmer og patienters interesse22.4.2022 10:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Det er højst besynderligt, at 3F – endda som en af landets større fagforeninger – taler imod bedre uddannelse af sine redder-medlemmer, mener Reddernes Fagforening, efter 3F har udtryk modvilje mod en professionsbachelor til ambulancereddere.
Akutafdelinger og ambulancer overbelastes af ikke-akut syge borgere12.4.2022 05:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Reddernes Fagforening: Akutsystemet belastes af unødige henvisninger af ikke-akut syge borgere til potentiel skade for akutte patienter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum