Anima

Anima udfordrer COOP: Vis os jeres turbokyllinger!

Del
7 ud af 10 danskere vil ifølge ny undersøgelse gerne have, at supermarkeder som Coop og Rema 1000 viser forholdene for slagtekyllinger frem. I en hårdtslående kampagne giver dyreværnsforeningen nu forbrugerne en stemme, og budskabet er klart: Vis os jeres turbokyllinger - vis os virkeligheden.

“Kære Rema 1000 og Coop. Tør I vise os jeres turbokyllinger?” Sådan indleder Anima sin nyeste kampagne, som bl.a. indbefatter helsidesannoncer i 17 aviser, herunder Politiken, BT og Jyllandsposten. I kampagnen beder Anima supermarkedskæderne om lov til at dokumentere forholdene i en konventionel stald for hurtigtvoksende kyllinger.

"Mange virksomheder er allerede igang med at udfase turbokyllinger, men Coop og Rema 1000 har hidtil kun taget små skridt i den retning, og det er ganske enkelt for vattet. Forbrugerne er dødtrætte af falsk markedsføring, og nu vil de gerne selv se, hvordan de såkaldte turbokyllinger opdrættes. Spørgsmålet er om supermarkederne tør vise det hele frem", udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.

Turbokyllinger af racen Ross 308 er fremavlet til at vokse fra 50 gram til over to kg på blot fem uger. Den hastige vækst medfører bl.a. nedsat immunforsvar, organsvigt, gangproblemer og vejtrækningsbesvær. Disse forhold ønsker Anima i samarbejde med supermarkedskæderne at dokumentere ved at følge et hold kyllinger fra de indsættes i stalden til de køres til slagtning.

Halvdelen af forbrugerne klar til at boykotte
Som en del af kampagnen har Anima fået foretaget en forbrugerundersøgelse af YouGov og resultaterne viser, at danskerne har meget markante holdninger. Her er de fem mest fremtrædende*:

4 ud af 5 danskere synes, at dyrevelfærd er vigtigt

57% mener at supermarkedernes markedsføring af turbokylling ikke er retvisende

7 ud af 10 danskere vil gerne have, at supermarkederne viser forholdene frem

54% af danskerne er parate til at fravælge et supermarked, som ikke gør nok for dyrevelfærden

2 ud af 3 mener at supermarkederne bør droppe turbokylling

“I mine øjne er tendensen klar: Turbokyllinger har ingen fremtid i dagligvarehandlen. Alle supermarkeder kan beslutte en deadline for udfasning i dag, hvis de vil. Hvis Coop og Rema 1000 føler, at forbrugerne ikke er helt klar endnu, så må det mindste vi kan forvente være, at de er klar til at slå dørene op og vise hele sandheden om kyllingernes kritisable forhold”, forklarer Thorbjørn Schiønning.

I detailhandlen har Salling Group, Lidl og Aldi allerede taget store skridt for at få turbokylling ud af butikkerne. Derudover har conveniencekæder som 7-Eleven, Circle K og Shell indført endnu mere vidtgående politikker, som både betyder langsommere voksende kyllinger samt bedre pladsforhold.



*Tallene stammer fra en forbrugerundersøgelse foretaget af YouGov for Anima. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 29. september - 1. oktober 2021.

Kontakter

Billeder

Download
Animas annonce - til fri afbenyttelse.
Animas annonce - til fri afbenyttelse.
Download

Information om Anima

Anima
Anima
Tornebuskegade 7, 1. sal
1131 København K

35 10 70 70https://anima.dk/

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

Aarhus er snublende nær et forbud mod turbokylling1.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

I går tilkendegav et bredt flertal i Aarhus Kommunes byråd deres støtte til en indstilling om at forbyde indkøb af turbokyllinger. Forslaget blev stillet af SF og Thure Hastrup og er nu sendt til videre drøftelse hos Magistraten. Beslutningen glæder dyreværnsforeningen Anima: "Jeg er virkelig glad for at Aarhus ser ud til at blive frontløber på denne udvikling. Kyllinger skal ikke pines, og med en ny politik, vil Aarhus sende et klart signal om, at turbokyllinger bare ikke er ok” siger, Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye