De seneste dage har flere optagelser floreret på de sociale medier, der viser voldsomme aflivninger af mink. Optagelserne har vakt stor kritik fra blandt andre formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, som kræver, at aflivningerne af mink stoppes. Det er imidlertid forfejlet at tro, at de aktuelle optagelser viser forhold, som er langt fra den måde pelsindustrien normalt opererer på, mener dyreværnsorganisationen Anima:  

“Optagelserne er meget voldsomme, og forløbet bør efterforskes grundigt. Men grundlæggende er aflivningsmetoden den samme som bruges i industrien på millioner af mink hvert år. Det er den samme kasse, som minkene proppes ned i, den samme gas, der dræber dem, og metoden udgør et stort dyrevelfærdsproblem, da mink kan lide i lang tid, før de til sidst kvæles. Det burde ikke være en chokerende overraskelse for politikerne” siger Joh Vinding, direktør i Anima. 

Ifølge rapporten ‘Internationale Konsensus Møde om Kuldioxidaflivning af Forsøgsdyr’, udviser mink stor aversion mod CO2, og dyrene kan opleve mindst 10-15 sekunders smerte i slimhinderne i de øvre luftveje, før de mister bevidstheden. Rapporten konkluderer, at der er tale om et alvorligt velfærdsproblem*. 

Burene skal forblive tomme
Anima har igennem 20 år advokeret for en kontrolleret udfasning af minkavl, men meget tyder nu på, at der i stedet bliver tale om en abrupt nedlukning. Dyreværnsorganisationen mener derfor, at det er vigtigt, at der tages hånd om de berørte parter i form af en retfærdig kompensation, og at der præsenteres en plan for omstilling af erhvervet: 

“For os er det afgørende, at burene ikke fyldes igen på den anden side af pandemien. Minkavl og dyrevelfærd kan aldrig gå hånd i hånd. Tværtimod er det stærkt problematisk at holde aktive, solitære rovdyr som mink indespærret i små trådbure,” siger Joh Vinding, direktør i Anima. 

Danske minkavlere bryster sig af branchens egen certificeringsordning ‘Welfur’, som skulle være en garant for dyrevelfærden på danske minkfarme, men blandt andre Irlands Dyrlægeforening har konkluderet, at ordningen hverken kan sikre, at minkenes basale velfærdsbehov bliver dækket eller forhindre udbredte alvorlige skader eller stereotyp adfærd hos minkene**.