Anerkendt forsker og fyrtårn i fælles beslutningstagning tildeles professorat
7.2.2023 13:04:36 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Hun har siden 2018 og frem til nu, været professor i klinisk onkologi. Karina Dahl Steffensen har siden 2014 været leder af Center for Fælles Beslutningstagning, og regnes for at være ét af fyrtårnene inden for området, nationalt såvel som internationalt.
Hun er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1999 og har indtil for nyligt haft sit virke som overlæge i onkologien, hvor hun har anvendt fælles beslutningstagning sammen med patienterne. Hun er derfor yderst erfaren i anvendelse af fælles beslutningstagning på både praktisk og teoretisk niveau.
Karinas forskerkarriere tog for alvor fart i 2008, hvor hun forsvarede sin Ph.d., og hun har sidenhen været vejleder på 18 ph.d. projekter, samt udgivet over 125 peer-reviewed videnskabelige publikationer. Hendes karriere afspejler hendes stræben efter at inddrage patienter og pårørende i vigtige beslutninger, der har stor betydning for deres livssituation.
Center for Fælles Beslutningstagning er hendes hjertebarn, og hendes primære domæne inden for Fælles Beslutningstagning er forskning inden for alle kliniske fagområder. Karina har en stor del af æren for at fælles beslutningstagning er blevet et ikke uvæsentlig buzzword, når snakken falder på fremtidens sundhedsvæsen, og professoratet i fælles beslutningstagning er, så vidt vides, det første i Danmark og Norden inden for dette fagområde.
Hun er optaget i Kraks Blå bog og sidder i Bestyrelsen for Nordea-fonden og Tietgenfonden. Hun er formand for Forskningsrådet på Sygehus Lillebælt og medlem af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU-BK).
Privat bor Karina i Horsens med sin mand Jacob og sin datter, mens sønnen er bosiddende i Aalborg, hvor han studerer. Karina holder særligt af gastronomiske og kulturelle oplevelser og nyder at dele dem med familie og venner. Det gør sig gældende lokalt i Horsens, men også resten af landet og verden bliver flittigt besøgt.
Et officielt tiltrædelsesseminar finder sted på Kolding Sygehus 8. november 2023. Tilmelding nødvendig.
Kontakter
Karina Dahl Steffensen
Kontakt: Karina.Dahl.Steffensen@rsyd.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

