Turbine Forlaget A/S

Anelise Severinsen gør glutenfrit bagværk lækkert og normalt

Del
Da Anelise i forrige sæson af Den Store Bagedyst bagte sig hele vejen til finalen, var det langt de fleste gange med glutenfrie kager. For hun har lært, hvordan man får en normal hverdag helt uden gluten, og nu er hun aktuel med kogebogen "Glutenfri grundbog."
Anelise Severinsen bager glutenfrit, så hendes børn kan have en helt normal hverdag. Foto: ©Susanne Geert
Anelise Severinsen bager glutenfrit, så hendes børn kan have en helt normal hverdag. Foto: ©Susanne Geert

Tilbage i 2017 fik Anelises søn konstateret cøliaki, og det samme skete efterfølgende for hendes datter. Det betød, at Anelise Severinsen måtte lære at bage og lave mad på nye måder efter nye opskrifter, så børnene kunne opretholde så normal en hverdag som muligt.
Det kæver tid og mange forsøg at udvikle opskrifter, der giver lækkert og luftigt bagværk, der både smager godt og ser godt ud. Den tid har Anelise investeret for sine børns skyld, og nu kommer det alle andre, der også har brug for at spise glutenfrit, til gode.
I Glutenfri grundbog er opskrifterne baseret på de retter, børnene elsker at spise – toast, pizza, burgere og pølsehorn – samt de kager, som Anelise gerne vil servere i glutenfrie versioner.

Anelise Severinsen kan sit håndværk. Det beviste hun, da hun sidste år bagte sig hele vejen til finalen i Den Store Bagedyst. Langt de fleste gange serverede hun glutenfrie kager og brød for dommerne. I flere af Glutenfri grundbogs opskrifter findes der variationer af de kager, Anelise serverede i bageteltet. De friterede ostekugler, der er inspireret af en nytårssnack fra hendes hjemland Brasilien, serverede hun i Den Store Nytårsbagedyst, som hun vandt sammen med Frederik Haun.

I Glutenfri grundbog er der opskrifter på alt fra fødselsdagsboller og scones til vandbakkelser og kardemommesnurrer. Man finder desuden inspiration til snacks og madpakken i form af pølsehorn og knækbrød. Glutenfrie kammerjunkere og aftensmaden har Anelise også tænkt på. Og i december serverer hun velsmagende æbleskiver og vaniljekranse, der ikke giver ondt i maven på grund af gluten – men måske af at spise for meget?

De glutenfrie kager er ikke sundere end andre kager. For kage er kage og indeholder smør, mælk og fløde – alt det, der gør kager til noget, vi nyder at spise, forklarer Anelise Severinsen. Bare fordi børnene ikke kan tåle gluten, skal de ikke snydes for at nyde en velsmagende lagkage med mousse og smørcreme.

På Instagram har hun profilerne @glutenfrimor og @Anelise_severinsen, hvor hendes følgere kan følge med i et glutenfrit madunivers.

Fakta om bogen:

Titel: Glutenfri grundbog
Forfatter: Anelise Severinsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740687217
Sidetal: 254
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. oktober 2022

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Anelise Severinsen bager glutenfrit, så hendes børn kan have en helt normal hverdag. Foto: ©Susanne Geert
Anelise Severinsen bager glutenfrit, så hendes børn kan have en helt normal hverdag. Foto: ©Susanne Geert
Download
Bogens forside er designet af Karin Hald.
Bogens forside er designet af Karin Hald.
Download

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

100 års dansk keramik samlet i flot værk18.11.2024 08:57:00 CET | Pressemeddelelse

Dansk keramik har gennem de sidste 100 år indtaget en helt særlig plads inden for kunst og design, nationalt og internationalt. I 100 års dansk keramik giver Carsten Bagge Laustsen en samlet fremstilling af den moderne danske keramiske tradition. Fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1920’ernes og 1930’ernes stentøjsrevolution på Den Kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 1950’erne og endelig frem til den nye og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.

Skibsværfternes historie i ord og billeder7.11.2024 11:07:48 CET | Pressemeddelelse

Danmark har spillet en stor rolle i forhold til den globale handelsflåde. Det første oceangående skib med dieselmotor blev i 1912 lavet på værftet B&W på Refshaleøen i København, og Emma Mærsk var ved søsætningen i 2006 fra Lindøværftet verdens største containerskib. I Skibsværfternes historie beskriver Lars K. Christensen den hverdag og de mange forskellige arbejdsopgaver, som mange tusinde mænd og kvinder har haft rundt om på de danske stålskibsværfter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye