Andelskassen uddelte pris på 15.000 kr. til Valsgård Borgerforening
28.5.2021 10:33:41 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

På Andelskassens aktionærmøde i marts uddelte Andelskassen traditionen tro tre ”Sammen kan vi mere-priser” og Andelskasseprisen i aktionærkreds Østjylland. Priserne går til små og store initiativer, der skaber glæde, udvikling og sammenhold, og som gør en forskel i lokalsamfundet.
”De lægger hvert år mange frivillige timer til gavn for Valsgårds borgere. De arrangerer årlige begivenheder så som fastelavn, Sankt Hans, affaldsindsamling i naturen, halloween og juletræsfest. De sætter julepynt op i byen til jul og flag op ved konfirmation og byfest. Det grønne område, kaldet anlægget, midt i byen samt Byskoven passes og plejes, og der tømmes skraldespande rundt om i byen.”
Sådan lyder det i indstillingen, Andelskassen modtog på Valsgård Borgerforening.
Centerdirektør i Andelskassen i Hobro, Jesper Skov Mikkelsen, var derfor på COVID-19-venligt visit hos foreningens bestyrelsesformand Henning Jochumsen for at overrække den velfortjente pris og den medfølgende store check på 15.000 kr. Henning Jochumsen var meget stolt og glad for prisen.
”Vi er i Valsgård Borgerforening meget beærede over at modtage dette års ”Sammen kan vi mere-pris”, og jeg vil på bestyrelsens og borgernes vegne gerne sige en kæmpestor tak til Andelskassen for prisen,” sagde Henning Jochumsen.
De 15.000 kr., der følger med ”Sammen kan vi-mere prisen”, skal nok få ben at gå på.
”Valsgård Borgerforening er en forening med mange visioner. Og en af de visioner er, at vi gerne vil have bygget et hus, som Valsgårds borgere, børnehave, skole og fritidstilbud kan benytte sig af. ”Sammen kan vi mere-prisen” er vi taknemmelige for, for den kan være en start til det her projekt,” fortalte Henning Jochumsen.
Årets prismodtagere blev offentliggjort på Andelskassens aktionærmøde i marts, som på grund af COVID-19 blev afholdt digitalt. Valsgård Borgerforening og de andre prismodtageres takketaler er derfor også optaget på video og kan ses på andelskassen.dk.
Fakta:
Andelskassen uddeler hvert år priser for 300.000 kr. til personer, grupper, virksomheder eller foreninger, der gør en forskel i deres lokalsamfund. Priserne uddeles i bankens seks aktionærkredse og består af fire priser til en samlet værdi af 50.000 kr. pr. aktionærkreds.
Andelskasseprisen uddeles som en særlig anerkendelse til en person eller et par, som har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige områder. Her uddeles et beløb på 5.000 kr.
”Sammen kan vi mere-priserne” består af tre priser på hver 15.000 kr. Disse priser tildeles som en særlig anerkendelse til tre foreninger, grupper eller lignende, der i det forløbne år har gjort en særlig indsats for et af aktionærkredsenes lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
