Andelskassen i Sønderborg opruster med stærk, lokal profil

For Michael Krogh er ærlighed, gensidig respekt samt det at skabe en god relation til sine kunder tre vigtige faktorer som kunderådgiver. På den måde kan han yde en rådgivning, der kommer hele vejen rundt om kundernes drømme og økonomiske behov.
”Gennem gensidig respekt og ærlig dialog med mine kunder opnår vi en fælles forståelse af, hvordan de bedst mulig kommer i mål med deres økonomiske drømme til livet. Jeg udfordrer også gerne mine kunder og spørger ind til deres ønsker og behov, hvilket gør, at jeg kommer tæt på mennesket bag kunden. På den måde kan jeg lave individuelle løsninger, og i fællesskab med kunderne lægge en plan over pension, opsparing til børnenes efterskoleophold, eller hvad det nu måtte være,” siger Michael.
Michael har igennem sin 18-årige karriere i branchen arbejdet i forskellige sønderjyske filialer og har et godt lokalkendskab. De seneste fem år har han arbejdet i Sydbank i Sønderborg, men har også tidligere været ansat i Frøs Sparekasse i Haderslev. Inden da arbejdede han seks år i Andelskassens filial i Tønder. Det er derfor også en velovervejet beslutning at vende tilbage til Andelskassen.
”Andelskassen har en stærk lokal forankring og arbejder på en lidt anden måde end større banker. Her lægges der vægt på, at der skal være tid til rådgivning af den enkelte kunde, og det betyder også, at jeg kan fordybe mig og komme mere rundt om alle økonomiske aspekter i kundens liv, - og så har vi en unik beliggenhed, nogle fantastiske lokaler med fjordudsigt og gode kolleger, der gør det rart at møde på arbejde hver dag,” fortæller Michael.
Michael Krogh er født og opvokset på Als. Han bor i Sønderborg med sin kæreste og deres søn på knap 3 år. I fritiden spiller han håndbold i en lokal klub og nyder at være en del af de kulturelle oplevelser i området sammen med familie og venner.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum