Andelskassen henter ny kommunikations- og marketingchef fra kulturens verden
10.3.2020 14:33:38 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

Det er et skift tilbage til finansverdenen for Andelskassens nye kommunikations- og marketingchef, Gorm Ruge. Tidligere har han nemlig arbejdet med kommunikation, marketing, it-udvikling og ledelse i Jyske Bank i Silkeborg. De seneste to år har han arbejdet i kulturens verden, hvor han har været kommunikations- og marketingchef i Den Gamle By.
”Jeg har haft to meget spændende år på landets bedste, sjoveste og mest lærerige museum. Men nu venter nye udfordringer, og jeg ser frem til at være med til at sætte Andelskassen på landkortet og i folks bevidsthed”, fortæller Gorm Ruge.
Han er fascineret af den udvikling, som banken har været i de senere år.
”Andelskassen er en bank med rødder helt tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har været gennem nogle rigtig hårde år efter finanskrisen, men efter en kæmpe, årelang indsats fra medarbejderne kunne banken for nyligt levere et bundsolidt regnskab, der forrenter egenkapitalen med 22,1%, hvilket er noget af det bedste i sektoren”, fortæller Gorm Ruge.
I Andelskassen får han ansvaret for bankens interne og eksterne kommunikation og markedsføring.
Gorm Ruge er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2003. Fritiden tilbringer han sammen med sin kone og deres to børn i hjemmet i Brabrand - helst i køkkenet, hvor han stresser af ved kødgryderne, altid uden opskrift. I flere år har han også været frivillig og siddet i bestyrelsen af Red Barnet Aarhus.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 87 99 30 33 eller pr. mail rug@andelskassen.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Andelskassen
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 16 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Andelskassen er en solid bank, der for nyligt kunne aflevere et årsregnskab med de bedste økonomiske resultater i bankens mere end 100-årige historie.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Anni går på pension efter et langt arbejdsliv med kunderne i centrum21.10.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap 50 år i bankverdenen, heraf de seneste 12 år i Andelskassen, går Anni Søndergaard på pension ved udgangen af november. Gennem årene har især den tætte relation til kunderne og glæden ved at finde de rigtige løsninger været drivkraften.
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
