Andel Energi

Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark

Del

Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.

Fra 1. januar 2023 begynder der at flyde 100 pct. norsk naturgas fra Norge via Nordsøen til Danmark. Det sker som led i en aftale mellem det statsejede norske energiselskab Equinor og Danmarks største energiselskab Andel Energi. Aftalen omfatter en samlet mængde naturgas, der dækker ca. 25 pct. af det samlede normalforbrug for Andel Energis gaskunder.

Baltic Pipe er en helt ny gasrørledning, der via Nordsøen forbinder Danmark, Polen og de baltiske lande med den norske gasinfrastruktur, ligesom Norge også eksporterer til, Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien og Frankrig. Det er etableringen af Baltic Pipe, der har gjort det muligt for Andel Energi, at lave en aftale om levering af norsk naturgas direkte til Danmark og danske energikunder.

Vigtig aftale for forsyningssikkerheden
”Med en leverance af naturgas svarende til ca. 25 pct. af vores gaskunders samlede forbrug er aftalen mellem Andel Energi og Equinor i høj grad med til at stabilisere vores forsyningssikkerhed på det danske energimarked. Alle energikunder og energiselskaber har mærket konsekvenserne af den megen uro på de internationale energimarkeder det seneste år. Det er derfor en rigtig vigtig aftale både for Andel Energi og især vores gaskunder,” siger Jack Kristensen, der er funktionschef i Andel Energi.

Med aftalen har Andel Energi nu sikret sig forsyning af naturgas, der svarer til de mængder, som Andel Energi under normale omstændigheder forventeligt skulle have købt på de europæiske gasmarkeder i 2023. Markeder, der som en direkte konsekvens af den internationale energikrise, er præget af stor ustabilitet og usikkerhed med stærkt svingende og uforudsigelige priser til følge.

Aftalen mellem Andel Energi og Equinor træder i kraft 1. januar og løber til 31. december 2023. Fra 2024 vil Tyra-feltet i Nordsøen efter planen igen begynde at levere naturgas til det danske marked. Feltet har været lukket på grund af vedligeholdelses- og reparationsarbejder under hele energikrisen.

Gaskunder i Andel Energi udgør ca. 40 pct. af det samlede danske gasmarked.

Kontakter

Billeder

Information om Andel Energi

Andel Energi



I Andel Energi leverer vi el og naturgas til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling.

Vi arbejder derfor for at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle. Det betyder, at vi som energiselskab har fokus på at udvikle og tilbyde grønne og fremtidssikrede energiløsninger til gavn for alle. Med vores digitale løsninger og data gør vi det nemt at følge sit forbrug og træffe grønne valg.

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Energi