GRØN BESKÆFTIGELSE

Mere energi fra solceller, landvindmøller, havvindmøller og omlægning af varmeforsyningen kræver anlægsinvesteringer, og udførelsen af projekterne vil kræve cirka 13.000 beskæftigede per år frem mod 2030.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har beregnet arbejdskraftbehovet i ”Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark”, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

”Den grønne omstilling er en bunden opgave, men også en gylden mulighed for dansk økonomi,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Politikernes grønne plan understøtter den grønne omstilling, men der følger også et arbejdskraftbehov med, når der skal sættes flere vindmøller og solceller op,” siger Lars Andersen.

”Man kan godt regne med at cirka halvdelen af arbejdskraftbehovet i aftalen skal dækkes af faglært arbejdskraft. Det kommer oveni, at Danmark i forvejen kommer til at mangle rigtig mange faglærte i 2030. Dertil kommer regeringens planer om 150 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi får sat skub i uddannelsen af flere faglærte,” siger Lars Andersen.

”Det er vigtigt at pointere, at projekterne i aftalen om ”et mere grønt og sikkert Danmark” sættes i værk over en årrække, og dermed ikke spiller sammen med den nuværende arbejdsmarkedssituation, hvor mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft,” siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Arbejdskraftbehovet for at udføre planerne i ”Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark” er op mod 105.000 årsværk. Heraf skal knap halvdelen være faglærte.

• Det er særligt udbygningen af havvind, der kræver mange beskæftigede. Hvis man vil udnytte det fulde potentiale for havvind i Nordsøen, bliver arbejdskraftbehovet meget større.

• Danmark kommer til at mangle faglærte i 2030 – hvis vi ikke får uddannet flere faglærte - og planerne i ”Aftale om et mere grønt og sikkert Danmark” vil forværre udfordringen. Projekterne sættes dog i værk over en årrække, så der skal bruges ca. 13.000 beskæftigede om året.

Om analysens beregninger

Der regnes primært på udbygningen af grøn energi og omlægningen af varmeforsyningen. Der er ikke set på arbejdskraftbehovet for følgende initiativer: udfasning af gas i fjernvarmen, udfasning af olie- og gasfyr i offentlige bygninger samt forøget produktion af biogas. Særligt sidstnævnte må forventes at kræve en betydelig mængde arbejdskraft.

Beregningen er lavet med udgangspunkt i en input-outputmodel. Med en input-outputmodel tager man højde for ikke blot den direkte effekt ved at producere og opsætte en vindmølle, men også de indirekte effekter, når der skal produceres input til vindmøllerne såsom metalvarer, rådgivning fra ingeniører, transporttjenester med videre.

Analysen er lavet under antagelse af, at produktionen er skalerbar, og dermed at en øget omsætning på for eksempel fem procent vil betyde fem procent mere output og kræve fem procent af hvert input fra underbrancherne. Det er også antaget, at produktiviteten forbliver den samme, så antallet af beskæftigede også stiger med fem procent. Der er ikke taget højde for eventuelle kapitalbehov – altså at en øget produktion ofte vil kræve flere maskiner, mere lagerplads med videre. Det er derimod antaget, at produktionskapaciteten kan øges uden ekstra investeringer.

Læs analysen her