Analyse: Forsyningskrisen ebber ud

Foto af Peter Thagesen til fri afbenyttelse. Fotograf: Hans Søndergaard
Markant færre virksomheder melder om forsyningsproblemer i første kvartal 2023. Og manglen på materialer blandt danske virksomheder vil falde yderligere i de kommende måneder. Det viser DI-beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og NL Analytics.
- Massive problemer i de globale forsyningskæder har skabt store økonomiske udfordringer de seneste to år. Mindre produktion, øget usikkerhed og højere priser har været konsekvensen. At virksomhederne nu melder om mere ro på levering af det enorme antal materialer til produktionen er yderst positivt, siger underdirektør i DI Peter Thagesen, der fortsætter.
- Ro om de internationale leverancer kommer ikke kun virksomhederne til gode. Det smitter af på priser, leveringstid og forsyningssikkerhed hos de danske forbrugere. Og den gode udvikling fortsætter ifølge analysen i de kommende måneder, siger Peter Thygesen.
Konklusionen er baseret på svar fra mere end 5.000 børsnoterede virksomheder verden over.
Hos danske Kamstrup, der leverer intelligente løsninger og services til energi- og vandforsyninger, mærker man de bedre tider. For mikrochips, der er så vigtige for Kamstrup, er et af de produkter, hvor forsyningerne har været mest ramt af svigtende leverancer og forsinkelser.
- De seneste par år har været kendetegnet ved omfattende forsyningsudfordringer, hvor især leverancen af mikrochips har været en begrænsende faktor for Kamstrup. I løbet af sidste kvartal 2022 har vi dog oplevet en positiv ændring i leverancesituationen, og vi forventer, at den er normaliseret hen imod slutningen af 2023, siger Michael Breumsø, Senior Vice President - Supply Chain i Kamstrup.
Forsyningskrisen begyndte i 2021 og ramte bredt, men især biler, elektronik, emballage og kemikalier. Nu viser DI’s analyse, atforsyningskrisen som hos Kamstrup vil være slut ved årets udgang for de fleste virksomheders vedkommende.
- Vi håber og tror på, at den positive udvikling fortsætter, og 2023 er sidste krampetrækning af forsyningskrisen. Der vil dog stadig være virksomheder i nogle brancher, som fortsat er udfordret – især dem, hvis leverancer er blevet meget påvirket af krigen i Ukraine, siger Peter Thagesen.
Fremtiden tegner dog generelt mere usikker. En nylig rapport fra McKinsey peger på, at hændelser, der forstyrrer forsyningskæderne, vil ske oftere i fremtiden. Den fremtid forsøger Kamstrup at forberede sig på.
- Tiden er inde til at tænke i LEAN og robuste forsyningskæder, og som producent, inden for Smart Metering Solutions, er vi i Kamstrup i fuld gang med at finde løsninger på, hvordan vi kan minimere effekten af fremtidige forsyningsforstyrrelser, siger Michael Breumsø.
Ifølge DI-analysen sikrer danske virksomheder sig især via primært større lagre og sekundært flere underleverandører.
Følg os på:
Kontakter
Peter Thagesen, underdirektør og chef for DI Global Handel og Investeringer, 2049 4569
Lars Bøgeskov, Pressekoordinator, 2236 3138
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning11.12.2025 07:22:33 CET | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.
DI: Vedtagelsen af forenklingspakke vigtigt skridt for EU9.12.2025 07:48:07 CET | Pressemeddelelse
Efter et langt forløb er EU’s store regelforenklingspakke for rapportering om bæredygtighed nu endeligt vedtaget. Det er et vigtigt skridt for EU og en sejr for det danske EU-formandskab. Regelforenkling er nødvendig, hvis Europa skal bevare sin globale konkurrencekraft. Derfor håber DI, at der i den kommende tid vil blive vedtaget en række yderligere regelforenklingspakker.
Thomas Bustrup stopper i DI8.12.2025 22:22:13 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Thomas Bustrup stopper i DI efter spirituskørsel.
DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem5.12.2025 10:29:52 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


