DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem
5.12.2025 10:29:52 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.

Ældreministeriet har i dag offentliggjort en landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for landets plejehjem. Undersøgelsen er den første af sin slags og bygger på svar fra 9.900 beboere fordelt på 646 plejehjem.
Hos DI hæfter man sig ved, at tilfredsheden generelt er høj, men at for mange ældre mangler viden om deres valgmuligheder.
- Det er opmuntrende, at langt de fleste ældre er tilfredse med plejehjemmene – både de kommunale og private alternativer. Men det bekymrer mig, at vi her +20 år efter indførelsen af det frie valg ikke er lykkedes med at oplyse borgerne om, at det faktisk findes, siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI
Undersøgelsen viser, at 44 pct. af plejehjemsbeboerne ikke kender til det frie valg, mens 55 pct. kender til rettigheden.
- Det frie valg giver mulighed for at tilvælge det plejehjem – kommunalt eller privat – der passer bedst til den enkelte ældres behov. Det kan være et ønske om at komme tættere på børn og børnebørn eller et særligt fokus på aktiviteter. Men den mulighed går man altså glip af, hvis man slet ikke kender til det frie valg, siger Jakob Scharff
Kommunernes ansvar
Ifølge DI skal kommunerne løfte et større ansvar for at sikre sig, at borgere og pårørende kender til deres rettigheder.
- Det er kommunerne, der visiterer til plejehjemmene, og derfor har de et helt særligt ansvar for at informere grundigt og nøgternt om hvilke plejehjem, borgerne kan vælge imellem. Jeg håber, at de nye byråd melder sig klar til at skrue op for informationsindsatsen, siger Jakob Scharff
Ny undersøgelse viser høj tilfredshed blandt beboerne på landets plejehjem - Ældreministeriet
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452 eller benr@di.dk.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
DI om 2035-plan: Fremtiden skal ikke betales af højere skatter24.2.2026 10:20:07 CET | Pressemeddelelse
Der er gode elementer i regeringens 2035-plan, men der mangler desværre fokus på, hvor pengene til fremtidens vækst og velfærd skal komme fra, lyder det fra Dansk Industri, der kritiserer, at flere partier i stedet vil hæve skatterne.
DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark23.2.2026 07:47:23 CET | Pressemeddelelse
Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en landsdækkende kampagne om sikker innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum