Ambitiøst udspil til meritreform til gavn for de unge
Omkring hver fjerde studerende fortryder valget af videregående uddannelse inden for de første to år og særligt på uddannelsernes første år er frafaldet højt. En meritreform skal derfor skabe større gennemsigtighed for de unge ved at understøtte tydelige meritveje gennem uddannelsessystemet, og dermed hjælpe studerende, der har fortrudt deres uddannelsesvalg, til studieskift med meningsfuld merit.
Med seks konkrete forslag til en meritreform viser Akademikerne, hvordan vi kommer fra hensigtserklæringer til handling. Forslagene indebærer bl.a. et forpligtende nationalt meritsamarbejde på tværs af uddannelsessektorer, styrket økonomiske incitamenter til institutionerne, samt større gennemsigtighed for den enkelte studerende i forhold til meningsfulde uddannelses- og meritveje.
"Vi har en vision om en større gennemsigtighed og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem til gavn for den enkelte unge, der står over for det svære uddannelsesvalg og den studerende, der måtte fortryde sit valg af uddannelse. Unge ser valg af uddannelse som livsdeterminerende og derfor angstprovokerende. De unge skal betrygges i, at de ikke låses fast med deres valg af uddannelse, men at der vil være meningsfulde meritveje, hvis de skulle fortryde deres uddannelsesvalg," siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Knap 65.000 personer blev optaget på en videregående uddannelse i 2022. Med den hidtidige tendens for studieskift må det forventes, at ca. 13.500 af de studerende fra optaget 2022 kommer til at fortryde deres studievalg og vil foretage studieskift. I dag er disse studerende i høj grad overladt til selv at finde ud af mulighederne for at få overførbar merit for allerede gennemførte fag.
”Jeg vil gerne understrege, at vores forslag til en meritreform er et afsæt til dialog med politikere, uddannelsesaktører og centrale interessenter. For er der noget, vi alle bør have lært af tidligere uddannelsesreformer, er det vigtigheden af en reel inddragelse af aktørerne, der har ansvaret for det faglige niveau og som skal implementere reformen i praksis, og af de centrale interessenter, der kender uddannelserne og deres arbejdsmarkeder”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Ifølge en beregning fra Akademikerne vil forslagene til en meritreform give et arbejdsudbud på 3.500 personer og et provenu 920 mio. kr. fra øget skatteindtægter samt besparelser på STÅ og SU. Beregningen af provenuet er bevidst konservativt, da der skal være tale om meningsfuld merit, dvs., at studieskiftere skal kunne takke nej til at få merit, hvis meritgivningen ikke opleves fagligt meningsfuldt.
Læs udspillet: https://www.akademikerne.dk/wp-content/uploads/2023/05/Flere_aabne_doere-1.pdf
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny beskæftigelsesreform: Flere forenklinger - men færre fremskridt9.4.2025 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Den Akademiske fagbevægelse med 500.000 medlemmer er glade for, at den nye aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats lykkes med en række forenklinger. Men ærgrer sig samtidig over, at man ikke tør give A-kasserne en større og permanent rolle.
500.000 akademikere får ny formand26.3.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper5.3.2025 12:05:05 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum