Ambassadørrokade: Holdet sat til EU-formandskab og medlemskab af Sikkerhedsrådet
Udenrigsministeriet har med årets chefrokade sat holdet, som skal varetage Danmarks kommende EU-formandskab og sikre Danmark en plads i FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet er godt i gang med at forberede det danske EU-formandskab i 2025. Ny dansk EU-ambassadør bliver nuværende direktør for Europapolitik og Arktis, Carsten Grønbech-Jensen, som har lang erfaring fra EU, Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Stillingen som direktør for Europapolitik og Arktis bliver overtaget af Jonas Bering Liisberg, som tidligere har været EU-ambassadør, direktør for udenrigspolitik og direktør hos Ombudsmanden.
Ny FN-ambassadør bliver den erfarne diplomat Christina Markus Lassen, som kommer fra en stilling som ambassadør i Washington D.C. Hun har tidligere været politisk direktør i Udenrigsministeriet og EU’s ambassadør i Beirut. Ny chef for Udenrigsministeriets FN-kontor i København bliver Marie Louise Wegter, som de sidste fire år har været stedfortrædende fast repræsentant på FN-Missionen i New York. Sammen med Danmarks særlige repræsentant for kampagnen til FN’s Sikkerhedsråd Holger K. Nielsen vil de være hovedkræfterne i at sikre, at Danmark bliver valgt til Sikkerhedsrådet i 2025-26 og får en succesfuld periode som medlem.
Udenrigsministeriets ambassadørrokade for 2023 medfører herudover rokeringer på en række andre ambassadørposter i udetjenesten, ligesom der vil ske skifte på en række chefposter på Asiatisk Plads. Rokeringerne træder i de fleste tilfælde i kraft den 1. september 2023.
Athen: Ny ambassadør bliver Per Fabricius Andersen, pt. EU-repræsentationen, Bruxelles.
Jakarta: Ny ambassadør bliver Sten Frimodt Nielsen, pt. dommer ved EU-Domstolen, Luxembourg.
Kairo: Ny ambassadør bliver Anne Dorte Riggelsen, pt. Tel Aviv.
Nairobi: Ny ambassadør bliver Stephan Schønemann, pt. Udenrigsministeriet.
New York, FN-missionen (fast repræsentant til FN): Ny fast repræsentant til FN bliver Christina Markus Lassen, pt. Washington.
New York, FN-missionen (stedfortrædende fast repræsentant til FN): Ny stedfortrædende fast repræsentant (souschef) bliver Erik Laursen, pt. Europaråds-repræsentationen, Strasbourg.
Paris, OECD: Ny ambassadør bliver Martin Bille Hermann, pt. FN-missionen, New York.
Pretoria: Ny ambassadør bliver Elsebeth Søndergaard Krone, pt. Udenrigsministeriet.
Ramallah: Ny ambassadør bliver Sigurd Halling, pt. Udenrigsministeriet.
Riga: Ny ambassadør bliver Morten Jespersen, pt. Udenrigsministeriet.
Strasbourg, Europarådet: Ny fast repræsentant bliver Jens Kisling, pt. Udenrigsministeriet.
Tel Aviv: Ny ambassadør bliver Thomas Winkler, pt. Udenrigsministeriet.
Vilnius: Ny ambassadør bliver Grete Sillasen, pt. Udenrigsministeriet.
Washington: Ny ambassadør bliver Jesper Møller Sørensen, pt. Udenrigsministeriet.
Direktør for Europapolitik og Arktis: Ny direktør bliver Jonas Bering Liisberg, pt. Udenrigsministeriet.
Direktør for udenrigspolitik: Ny direktør bliver Lisbet Zilmer-Johns, pt. direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.
Baggrund
Danmark varetager EU-formandskabet i andet halvår 2025. Danmark havde senest formandskab i EU i 2012.
Danmark er kandidat til et sæde i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026. Sikkerhedsrådet består af fem faste medlemmer: USA, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland. Dertil vælges 10 ikke-faste medlemmer for en toårig periode. Valget for perioden 2025-26 finder sted medio 2024. Danmark har senest været medlem af FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2005-06.
For yderligere kontakt: presserådgiver Victor Boysen / vicboy@um.dk / 20 18 95 93
Nøgleord
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum