Amatørteatre vil lukke på stribe, hvis de ikke får hjælp
23.4.2020 13:57:28 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
I DUF - Dansk Ungdoms Fællesråds 78 medlemsorganisationer, som bl.a. tæller sociale, kulturelle og politiske foreninger samt spejdere og rollespillere er der store udfordringer forbundet med corona-krisen. Selvom flere foreninger får gavn af hjælpepakkerne, står flere foreninger stadig konkurstruede tilbage, uden mulighed for kompensation.
En af dem er Dansk Amatør Teater og Scenekunst (DATS), som lige nu har et estimeret tocifret milliontab. Foreningen har 400 medlemsscener med 10.000 forestillinger om året, og mange af teatrene kan ikke slippe for udgifter, selv om de aflyser forestillingen. De har stadig kontrakter med instruktører og musikere, som skal honoreres, selv om forestillingerne ikke bliver til noget. De har stærkt brug for hjælp, hvis de ikke skal lukke.
”Amatørteater leverer en meget stor del af scenekulturen i Danmark, og det vil være et stort tab, hvis vi skal miste nogle af dem. Men der vil være en del, som simpelthen ikke overlever, hvis de ikke får økonomisk hjælp,” udtaler Pia Longet, generalsekretær i DATS.
Amatørteatrene er nemlig ikke dækket af hjælpepakken for kulturlivet, da størstedelen af amatørforestillinger ikke har over 350 tilskuere. Mange af foreningerne under DATS opsætter kun én forestilling om året, og når den er aflyst, har de ikke mulighed for at indtjene det tabte. Og så må foreningerne lukke.
”Amatørteatret har brug for en hjælpepakke, som også kan søges af teatre med et lavt tilskuerantal, hvis alle amatørteatre skal overleve Coronakrisen. Vi er amatører, vi skal ikke leve af at spille teater, og vi har stor forståelse for, at professionelle kunstnere står forrest til at få støtte – men netop indenfor amatørteater kan man redde rigtig meget for et ikke særlig stort beløb,” udtaler Pia Longet.
Hvis alle skal med i fællesskabet, er der brug for hjælp
Foreningerne under DUF er stærke og mange gør lige nu et kæmpe stykke arbejde for at holde liv i foreningerne og holde gejsten oppe blandt både frivillige og medlemmer. Men de har brug for hjælp til at komme gennem krisen.
”I DUF er vi helt indforståede med, at vores tab ikke skal dækkes 1:1, og at vi også skal bidrage, men vi har brug for hjælp. Vi accepterer og retter os naturligvis efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men vi frygter den betydning, som usikkerheden får. Vi frygter, at mange unge vil falde ud af fællesskaberne og mangle deres primære omgangskreds. Det vil være katastrofalt for trivslen.
I DUFs foreninger kæmper vi for at få alle unge med i fællesskaberne, men vi har brug for hjælp, og derfor håber vi blandt andet, at politikerne vil være åbne over for at give os en ekstra økonomisk håndsrækning i den kommende tid, så vi kan holde hånden under vores hårdest ramte foreninger,” uddyber Chris Preuss, formand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Kontakt
Pia Longet, Generalsekretær i Dansk Amatør Teater og Scenekunst, pia@dats.dk, 51 88 14 49
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkFreja FokdalPolitisk Konsulent
Tlf:41416335frf@duf.dkBilleder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. Blandt medlemmerne er bl.a. spejderorganisationerne, de politiske ungdomspartier, elev- og studenterbevægelsen, sociale organisationer mfl.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater9.3.2026 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
