Alternativer til kød skal være mere klimavenlige
Forbrugerne efterspørger nye plantebaserede alternativer til kød. I fremtiden kan nye produkter gøres endnu mere klimavenlige ved at basere dem på nordiske råvarer.

Et stigende antal forbrugere ønsker at skære ned på kødforbruget på grund af dyrevelfærd, sundhed og miljø. Derfor introduceres der flere og flere plantebaserede alternativer til kød på markedet. Nu skal næste generation af plantebaserede produkter gøres endnu mere klimavenlige ved at basere dem på nordiske råvarer som ærter, havre, hestebønner og kartoffel i stedet for importeret soja.
- I dag er langt de fleste kødalternativer baseret på soja. Men soja har en negativ klang hos forbrugerne, og det vil være en fordel i forhold til diversitet samt smag og teksturer, at vi kan arbejde med flere forskellige råvarer. Derfor er det vigtigt, at vi får nordiske afgrøder i spil her også, siger sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut.
Ifølge Per Lang Sørensen er det dog ikke så lige til. Planteproteiner opfører sig nemlig ikke på samme måde som proteiner fra kød. Det kan derfor være svært at ramme samme tekstur og smag, mæthed samt mundfornemmelse, når de nye afgrøder tages i brug.
Nye teknologier på vej
Som noget helt nyt har Teknologisk Institut derfor arbejdet med at udvikle processer og udvælge råvarer, så forbrugerne kan fortsætte med at lave deres favoritter i en mere klimavenlig version.
Dette udvikles i Teknologisk Instituts nye anlæg til forarbejdning af planteproteiner. Et såkaldt ekstruderingsanlæg, hvor man med varme og mekanisk behandling af plantebaserede råstoffer kan ændre på deres struktur og tekstur, så man for eksempel kan fremstille plantebaseret kød, der minder om kødfars.
- Det unikke ligger ikke nødvendigvis i udstyret. Vi har kombineret vores viden om råvarer, processer og produkter på en ny og unik måde. Vi har udviklet nuggets på ærteprotein, og vi kører nu flere forsøg for at optimere produktet, fortæller Per Lang Sørensen.
Under afprøvning i industrien
Det kræver dog mere viden at komme helt i mål med dette. Projektleder Rikke Miklos, Teknologisk Institut, arbejder på dette sammen med teamet bag det nye anlæg til forarbejdning af planteproteiner:
- For at opnå de bedste resultater og for at kunne udnytte det i fødevarevirksomhederne er det vigtigt, at vi ved, hvorfor de forskellige råvarer og tilpasninger i processen virker. Det kræver, at vi opbygger viden omkring proteinstrukturerne undervejs i ekstruderingsprocessen. Det er noget af det næste, vi skal have set på, fortæller Rikke Miklos.
De nye processer og råvarer er nu under afprøvning med forskellige partnere i den nordiske fødevarebranche. De første resultater fra disse samarbejder vil forhåbentligt vise sig i løbet af 2018.
- Vi kan rådgive fødevarevirksomheder i udvælgelse af råvaren og udviklingen af processen, så der rammes en tekstur, som er acceptabel for forbrugeren – med eller uden brugen af soja. Det kan også være en råvareleverandør, som vil vise nye og innovative måder at bruge deres råvarer på til deres kunder. Vi ser frem til at nogle af disse nye koncepter forhåbentligt kommer på markedet i løbet af 2018, slutter Rikke Miklos.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1668, mail: pls@teknologisk.dk og projektleder Rikke Miklos, Teknologisk Institut, mobil 7220 2274, mail rimi@teknologisk.dk .
Billeder

Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nye vejledninger skal rådgive om altaner7.2.2019 08:00:00 | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut har netop udgivet to vejledninger, som skal hjælpe boligejere og lejere med tekniske og sikkerhedsmæssige vurderinger af altaner.
Robotskeletter giver ekstra kræfter i produktionen5.2.2019 08:00:00 | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut skal i samarbejde med tyske Fraunhofer IPA undersøge potentialet for exoskeletter i en række danske produktionsvirksomheder. Exoskeletter kan øge produktiviteten og skåne medarbejderne.
FoodtureLab giver nye muligheder til fødevarevirksomheder5.2.2019 08:00:00 | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut genåbner fødevarelaboratorium med bl.a. nye 3D printere til fødevarer. Det forkorter udviklingstiden og træfsikkerheden for nye fødevarekoncepter.
Sensorer kan hjælpe landmanden til at begrænse sprøjtning med pesticider1.2.2019 11:37:14 | Pressemeddelelse
Test foretaget af Teknologisk Institut viser, at sensorer i markerne kan hjælpe landmanden med at reducere forbruget af pesticider.
3D-print spillede væsentlig rolle i dansk succes ved kokke-VM31.1.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Ved det netop overståede kokke-VM i Lyon, Bocuse d’Or, endte den danske stjernekok Kenneth Toft-Hansen på en førsteplads. En af hemmelighederne bag hans succes var unikke 3D-printede forme, som han brugte til at skabe sit helt eget gastronomiske udtryk.
Nu skal den mindste mikroplast kunne fjernes fra spildevandet29.1.2019 08:00:00 | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut går sammen med tre forsyningsselskaber og en teknologileverandør for at udvikle teknologi til fjernelse af de mindste fraktioner af mikroplast og mikrogummi i renset spildevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum