Almene beboeres økonomi rammes hårdt
Tallene taler deres eget tydelige sprog: I gennemsnit modtager ca. 60 beboere blandt de 30.000 lejeboliger hos Boligkontoret Danmark en ophævelse af lejemålet hver måned, fordi de er kommet bagud med huslejen. Men i juni måned i år var der mere end 90, der modtog en ophævelse. Altså en stigning på 50 procent.
Det vækker stor bekymring i Boligkontoret Danmarks afdeling for boligsociale indsatser. Her sidder et team af boligsociale rådgivere, der hver måned tager kontakt til disse beboere over hele landet med økonomisk rådgivning. De boligsociale rådgivere har en værktøjskasse, der bl.a. omfatter budgetlægning, rådgivning om muligheder for at søge økonomisk støtte eller at lave en afdragsordning, så restance kan blive betalt.
”Det, der er særligt lige nu, er, at vi kan se, at beboernes økonomi generelt er mere presset, end den plejer at være. Der er derfor færre af vores beboere, der har mulighed for at indgå en afdragsordning, da der er simpelthen ikke luft i budgettet til at kunne betale disse afdrag,” siger Katja Giebel, der er chef for de boligsociale indsatser.
Hun fortsætter: ”Jeg er bekymret for alle de familier, der er tæt på at miste deres bolig. Tidligere kunne vi som regel godt trimme budgettet sammen med beboeren og så finde penge til at lave en afdragsordning. Med de øgede udgifter til livets almindelige fornødenheder er det blevet sværere at finde dette overskud.”
En del beboere kontakter de boligsociale rådgivere hos Boligkontoret Danmark forebyggende, og her fylder de øgede forbrugsudgifter rigtig meget.
”De høje energipriser er hårde nok i sig selv, men når de så kombineres med prisstigningerne på fødevarer og andre dagligdags fornødenheder, så bliver det rigtig svært for de beboere, der i forvejen ikke har meget økonomisk råderum,” siger Katja Giebel og slutter: ”Vi glæder os over, at der nu er tegn på, at inflationen er ved at klinge lidt af, men der er stadig behov for politisk handling i form af f.eks. en øget varmecheck, hvis de hårdest ramte skal kunne beholde deres bolig – og hvis ikke endnu flere skal komme i seriøse betalingsvanskeligheder.”
Nøgleord
Kontakter
Michael DemsitzAdm. direktørBoligkontoret Danmark
Tlf:73 76 25 00Tlf:40 41 84 59micd@bdk.dkKatja GiebelChef for boligsociale indsatserBoligkontoret Danmark
Tlf:30 56 18 34kagi@bdk.dkBilleder
Links
Information om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en af landets største almene boligadministrationer, er non-profit og virker som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber fordelt over det meste af Danmark.
Boligkontoret Danmark administrerer godt 31.000 lejeboliger for 60 boligselskaber samt ældre- og plejeboliger for 14 kommuner/regioner og yder derudover IT-drift for boligselskaber med godt 25.000 boliger.
Hovedkontoret er beliggende på Havneholmen i København V, og derudover er der syv afdelingskontorer fordelt i landet.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
Faaborg-Midtfyn kåret som Årets Almene Kommune 202517.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark hylder kommunen for stærkt samarbejde, lokal dialog og grøn udvikling. Prisen blev overrakt i weekenden.
David Østervig bliver ny juridisk chef i Boligkontoret Danmark4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark har ansat advokat David Østervig som ny juridisk chef. Med sig bringer han mere end 17 års erfaring, senest 12 år fra 3F.
Guldborgsund Kommune nomineret til Årets Almene Kommune27.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund er én af fire kommuner, der er nomineret til prisen Årets Almene Kommune. Prisen gives til kommuner, der udmærker sig i samarbejdet med den almene boligsektor.
Middelfart Kommune nomineret til Årets Almene Kommune26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er en af de fire kommuner, der er i spil til titlen som årets bedste almene kommune. Prisen går til kommuner, der virkelig gør det godt i samarbejdet med den almene boligsektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum