Alm. Brand knytter online fysioterapi til sundhedsforsikringen
7.3.2023 08:57:48 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Et større antal danskere døjer med nakke-, skulder, lænd- eller rygsmerter, som kan ende med nedsat funktionsevne og livskvalitet. Men for mange mennesker med en travl hverdag er afstanden til de steder, hvor genoptræningen foregår – kombineret med den tid man skal lægge til i transport – en ikke uvæsentlig hindring. Derfor kan træning og hjælp via videokonsultation være et nyttigt alternativ til et fysisk fremmøde.
Det er baggrunden for, at Alm. Brand Group, der omfatter Codan og Alm. Brand fra 1. marts udvider sundhedsforsikringen til koncernens erhvervskunder, så den nu også omfatter online fysioterapi. Det sker via samarbejdspartneren Hejdoktor.dk.
”Vores erfaringer fra online læge og psykolog fortæller os, at kunderne er blevet mere parate til at søge råd og vejledning om deres helbred online. Og så er muligheden for digitale konsultationer med en fysioterapeut et næste naturligt skridt for os at tilbyde. Det matcher også rigtig godt med, at en væsentlig andel af de henvendelser, Hejdoktor modtager, vedrører smerter i bevægeapparatet,” siger Kasper Bukdahl, der er direktør for Erhverv Salg i Alm. Brand Group.
”Kunderne får adgang til 40 minutters konsultation på video med en fysioterapeut, hvorefter fysioterapeuten kan sammensætte et træningsprogram med både forebyggende og forbedrende initiativer, som kunden enkelt kan tilgå via en app eller via Hejdoktor.dk’s hjemmeside. Der er også mulighed for en opfølgende samtale for at diskutere udviklingen og få justeret til. Træningsprogrammet er opbygget, så man kan vinde ”trofæer”, når man når sine mål som et incitament til at få trænet” uddyber Kasper Bukdahl.
Online-konsultationer rates virkelig højt
Godt hjulpet på vej af nedlukningerne i forbindelse med corona har flere og flere danskere taget digitale konsultationer til sig. En Voxmeter-undersøgelse fra 2021, gengivet af foreningen Danske Patienter, viser, at 38 procent i den ældste aldersgruppe (60-80 år) ønsker at kunne vælge digitale konsultationer via video eller telefon, hvis deres problemstilling kan håndteres lige så godt digitalt som ved fysisk fremmøde. I den yngste aldersgruppe (18 til 39 år) ønsker hele 58 procent mere digital kontakt. Tallene indikerer stor modenhed på tværs af aldersgrupper.
Vi udvikler løbende på de sundhedsløsninger, vi tilbyder kunderne i Alm. Brand Group i tråd med de skiftende behov og muligheder. I begyndelsen af 2022 udvidede vi sundhedsforsikringen med online læge- og psykologhjælp. De seneste tal fra januar 2023 viser en meget høj tilfredshed med de services med en score på hele 4,8 point ud af 5 mulige.
Udvidelsen med Online Fysioterapeut gælder også privatkunder meden Codan sundhedsforsikring.
Fakta: Sundhedsforsikringen i Alm. Brand Group
Stadig flere virksomheder vælger at tilbyde deres medarbejdere en sundhedsforsikring for at kunne garantere medarbejderne hurtig behandling og få dem hurtigere tilbage på job igen efter fx en skade. Sundhedsforsikringen indeholder blandt andet:
- Adgang til hurtig undersøgelse eller behandling inden for 10 arbejdsdage, så man hurtigt kan komme videre og sygdomsforløbet bliver så kortvarigt som muligt.
- Fysiske behandlinger uden krav om lægehenvisning.
- Online læge-, fysioterapi og psykologhjælp, som kan benyttes uden krav om lægehenvisning eller skadeanmeldelse.
- Mulighed for hjælp til at bekæmpe stress.
- Vejledning af sygeplejersker, som kan give professionel vejledning om, hvordan man skal forholde sig uanset om skaden er dækket eller ej.
Fakta om Online Fysioterapi:
Fysioterapeuten udarbejder en behandlingsplan og hjælper med råd og vejledning omkring ens skade. De tilbyder også genoptræningsprogrammer og følger op på fremskridt, så man hurtigst muligt får afhjulpet sit problem og forebygger, at det kommer igen. De typiske akutte eller længerevarende problematikker, som man kan søge hjælp til, er:
- Overbelastningsskader
- Sportsskader og løbeskader
- Rygproblemer
- Arbejdsrelaterede smerter så som tennisalbue og museskader, slidgigtssmerter og skulder-/nakkesmerter
- Efterfødselstræning eller vejledning ifm. graviditetssmerter
Billeder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


