Alm. Brand indgår partnerskab med ny lade-operatør til elbiler

Med knap 120.000 elbiler på vejene og regeringens mål om 1 mio. inden 2030 er der stort potentiale i elbilsmarkedet. Alm. Brand indgår derfor nu i et samarbejde med lade-operatøren Greenbow med det mål at gøre det mere enkelt for kunderne at vælge elbil samt hjælpe hinanden til en større bid af markedet for elbiler – både på området for opladning og for forsikring.
Koncerndirektør for privatkunder i Alm. Brand, Kristian Hjort-Madsen, er glad for aftalen om det nye samarbejde, fordi Greenbow kan skabe ekstra værdi for kunderne i Alm. Brand. Samtidig er målgruppen attraktiv, og markedet for elbiler er et område, hvor der er store muligheder for vækst, og hvor Alm. Brand har ambitioner om at stå endnu stærkere.
"Hos Alm. Brand kender vi alt til, at det kan være dyrt at installere sin egen ladestander, ligesom det kan være besværligt at finde en ledig stander fra det rigtige selskab, når man er på farten og har brug for at lade. Samtidig er det svært at gennemskue forskellige apps, elpriser, aftaler, refusion og abonnementsordninger. Det skal ikke være en hæmsko for at skifte til elbil, og derfor er vi glade for at samarbejde med Greenbow, der løser mange af de udfordringer, elbilsejere støder på, og som vores kunder nu kan nyde godt af gennem os,” fortæller Kristian Hjort-Madsen. Han peger på, at Alm. Brand med aftalen også gerne vil honorere kundernes indsats i den en grønne omstilling ved at tilbyde en attraktiv samlet pakke til ejere af elbiler.
Ny udfordrer på markedet
Greenbow er en ny spiller på markedet for elbiler og tilbyder et samlet ladeabonnement, hvor kunden dels får sin egen ladestander installeret derhjemme med el til indkøbspris for hele husstanden og igennem Greenbow app’en kan lade på andre ladeoperatørers offentlige ladestandere i Danmark og hele Europa.
”Vi er meget glade for, at vi fremover skal samarbejde med en så stærk forsikringspartner som Alm. Brand. Vores mission er at gøre det nemmere at være elbilejer – og med dette samarbejde tager vi endnu et skridt i den retning. Og dette er blot første skridt – vores fælles plan for fremtiden er at komme med endnu flere attraktive løsninger til de danske elbilejere,” siger Mads Degn, kommerciel direktør og medstifter af Greenbow.
Partnerskabet er i første omgang et henvisningssamarbejde, hvor Greenbow-kunder får mulighed for at få et godt tilbud om bilforsikring hos Alm. Brand, mens elbilkunderne hos Alm. Brand får mulighed for at nyde godt af Greenbows tilbud. Begge parter er dog interesseret i at udvikle og udvide samarbejdet på sigt.
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group er blandt de største forsikringsselskaber på markedet for bilforsikringer og omfatter bl.a. Alm. Brand og Codan. Aftalen med Greenbow er indgået med Alm. Brand. Andelen af forsikrede elbiler udgør i dag fortsat en mindre del, men forventes at stige markant de kommende år.
Kontakter
Mikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Det her skal du huske ved tøbrud for at undgå skader13.1.2026 15:53:08 CET | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler op mod 10-15 mm regn fra tirsdag aften. Kombineret med plusgrader og store mængder sne, der nu begynder at tø, stiger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand advarer om farlige kørselsforhold over hele landet12.1.2026 16:33:47 CET | Pressemeddelelse
DMI har mandag middag udsendt et varsel om isslag for store dele af Jylland, mens der er meldt risiko for isslag på Fyn og Sjælland senere på dagen og natten til tirsdag. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer alle bilister til at udvise ekstrem forsigtighed, da kombinationen af frost og regn skaber livsfarlige kørselsforhold.
Alm. Brand advarer husejere mod farlig vejrcocktail i den kommende uge12.1.2026 11:40:45 CET | Pressemeddelelse
Kombinationen af store snemængder, kraftig blæst og stigende temperaturer kan blive en dyr omgang for husejere, der ikke får tjekket deres bolig fra kælder til kvist.
Forsikringsselskab advarer: Det her skal du være særligt opmærksom på, når der er snefygning8.1.2026 15:54:10 CET | Pressemeddelelse
DMI har udsendt varsel om risiko for snefygning i den sydlige del af landet og dele af Østjylland for de kommende døgn. Det blæsende vejr kombineret med de store mængder sne, der ligger over hele landet, betyder, at boligejere skal være særligt opmærksomme på loftet.
Snestorm på vej: Alm. Brand sender råd og advarsel til 44.000 nordjyder6.1.2026 15:02:17 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler snestorm i Nord- og Nordvestjylland fra tidlig onsdag morgen. Det får nu Alm. Brand til at sende SMS’er ud til 44.000 kunder i området med forebyggende råd og advarsel om snestorm og fygesne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


