Alm. Brand Group styrker ledelsen og udnævner to nye koncerndirektører
14.12.2022 09:16:50 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Alm. Brand Group styrker koncernledelsen ved at udnævne to nye koncerndirektører. Målet er at stå endnu stærkere i arbejdet med at indfri det potentiale, der ligger i sammenlægningen af Alm. Brand og Codan.
”Vi er i vores nye, fælles koncern blevet en markant større virksomhed. Det kræver en mere fokuseret ledelse. Med de ændringer, som vi melder ud i dag, sikrer vi, at både direktionen og ledelsen af vores koncernområder har det rette fokus og ledelseskraft til at forløse koncernens store potentiale,” fortæller adm. direktør Rasmus Werner Nielsen.
Direktionen, som består af adm. direktør Rasmus Werner Nielsen og viceadm. direktør Anne Mette Toftegaard, vil fremover koncentrere sig om opgaverne på tværs af Alm. Brand Group, mens otte koncerndirektører vil stå for den daglige ledelse af koncernområderne.
Ændringen betyder derfor, at Alm. Brand Group flytter rundt og siger goddag til to nye ansigter i koncernledelsen.
Koncerndirektør Kristian Hjort-Madsen flytter ansvarsområde fra Forretningsudvikling & Teknologi og skal fremover lede Privat i stedet for Anne Mette Toftegaard.
Koncernen byder derudover velkommen til Bo Krag Esbensen, der bliver koncerndirektør for Forretningsudvikling & Teknologi. Bo Krag Esbensen kommer fra en stilling som partner i McKinsey.
Endelig udnævnes Henrik Hvid til koncerndirektør for Stabe og overtager dermed ansvaret for området fra Rasmus Werner Nielsen. Henrik Hvid har siden marts 2021 været direktør for Strategi og CEO Office i Stabe.
Koncernledelsen består derudover som hidtil af CFO Andreas Ruben Madsen, koncerndirektør for Industri, Mikael Hvolgaard, Koncerndirektør for Erhverv, Camilla Amstrup, koncerndirektør for Bankassurance, Kim Bai Wadstrøm og koncerndirektør for Skadeservice, Henrik Bundgaard.
Ændringerne træder i kraft pr. 1. januar 2023.
Blå bog
Kristian Hjort-Madsen
Kristian Hjort-Madsen udnævnes til koncerndirektør for Privat. Han har siden 2018 været koncerndirektør for Forretningsudvikling & Teknologi, hvor han bl.a. har haft ansvaret for it-integrationen mellem Alm. Brand og Codan. Derudover har han stået i spidsen for kundeorienterede, nyskabende løsninger for kunderne som bankapp'en til Sydbank og bilforsikringsløsningen til Volkswagen Semler.
Bo Krag Esbensen
Bo Krag Esbensen afløser Kristian Hjort-Madsen som koncerndirektør for Forretningsudvikling & Teknologi. Han kommer fra en stilling som partner i McKinsey og har lang erfaring med it-transformationer. Bo har de seneste 18 måneder arbejdet tæt med Alm. Brand Group.
Henrik Hvid
Henrik Hvid udnævnes til koncerndirektør for Stabe. De seneste knap 2 år har Henrik været strategidirektør i Alm. Brand Group. Tidligere har han i en lang årrække arbejdet i Codan, bl.a. som nordiske finanschef, og blev i marts 2021 ansat i Alm. Brand for at lede arbejdet i planlægningsfasen af købet af Codan og forberedelsen af sammenlægningen.
Kontakter
Mikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkBilleder
Information om Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand er en dansk finansiel koncern, der blev grundlagt tilbage i 1792.
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Hver anden dansker bekymrer sig om ubudne gæster, når de rejser22.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For mange danskere er ferie lig med afslapning og frihed. Men når kufferterne er pakket, melder bekymringerne sig. En ny undersøgelse fra Alm. Brands kundepanel viser, at 48 pct. bekymrer sig om indbrud, mens de er væk hjemmefra.
Alm. Brand og Andel Energi indgår strategisk partnerskab4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand og Andel Energi går sammen i et strategisk partnerskab, der giver begge selskabers kunder en række fordele.
Alm. Brand advarer om vildt vejrskifte, der kan koste dig store skader19.2.2026 15:02:40 CET | Pressemeddelelse
DMI varsler et markant vejrskifte i weekenden, hvor frost og sne bliver afløst af plusgrader og regn. Den kombination øger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.
Alm. Brand oplever stor vækst i forsikringer mod vandskader19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser en markant stigning i antallet af danskere, der sikrer deres hjem mod vandskader. Fra 2021 til 2025 er antallet af udvidet vandskadeforsikringer steget med 172 pct.
Der kommer hård frost i weekenden: Alm Brand med opfordring til sommerhusejere13.2.2026 10:13:50 CET | Pressemeddelelse
Tocifrede minusgrader rammer store dele af Danmark i weekenden. Sammen med sne og blæst skaber det ideelle betingelser for frostsprængte rør og alvorlige vandskader. Alm. Brand opfordrer derfor boligejere tjekke sommerhuset nu for at undgå frostsprængte rør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




