Alliance i opråb til Christiansborg: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst
I kølvandet på regeringens lancering af en model for ret til tidlig pension kommer Alliancen for en værdig tilbagetrækning med et istemmende opråb til alle Folketingets partier: Nu skal I vise, at I er jeres ansvar bevidst ved at indføre en tilbagetrækningsordning for dem med et langt og fysisk hårdt arbejdsliv

Hele sommeren har den nystiftede alliance råbt politikerne op af deres havestole med budskabet om, at lønmodtagere, som starter tidligt på arbejdsmarkedet og har en arbejdsdag præget af hårdt fysisk arbejde, skal have ret til en værdig afsked med arbejdsmarkedet.
De fire forbund bag ’Alliancen for en værdig tilbagetrækning’ – Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Dansk El-Forbund repræsenterer tilsammen cirka 65.000 medlemmer, hvoraf mange hver dag mærker sliddet på kroppen fra hårdt fysisk arbejde.
Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, udtaler:
- Vi glæder os over, at regeringen har lyttet til Alliancen for en værdig tilbagetrækning. De medlemmer, vi repræsenterer, er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet. De har valgt at arbejde frem for at tage dyre uddannelser. De har bidraget til vores samfund og beder egentlig bare om en værdig pensionstilværelse som alle andre, hvor de er fysisk i stand til at løfte og lege med deres børnebørn. Regeringen har lyttet, og det håber jeg, at Folketingets øvrige partier også gør.
Rettigheds- og anciennitetsbaseret
Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, er også tilfreds med hovedelementerne i regeringens udspil. Han glæder sig over, at et af de bærende elementer i udspillet er, at ordningen skal være rettighedsbaseret, og at det ikke vil kræve, at man vurderes af en læge:
- Vi har helt fra starten slået på, at der skal indføres en ordning, som er både rettigheds- og anciennitetsbaseret. Det er to af de centrale elementer i det udspil, regeringen har præsenteret i dag, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det er et godt skridt på vejen hen mod at sikre, at de lønmodtagere, som er bekymrede for, om de kan holde helt til pensionsalderen, får trygheden i at vide, at de kan trække sig tilbage, før kroppen siger helt fra.
Også Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand for Dansk El-Forbund, er tilfreds med, at udspillet tager udgangspunkt i anciennitet:
- Det er positivt, at regeringen har valgt, at kriteriet handler om, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet. Vi har nogle, som har knoklet på de store byggepladser og nogle, som mere går og finpudser og justerer. Derfor kan jeg godt lide princippet om, at det afhænger af, hvor mange år du har været på arbejdsmarkedet. Så skal vi ikke ud i en diskussion om, hvilket arbejde der er mest nedslidende.
Ser frem til forhandlinger
Senere på ugen indledes de politiske forhandlinger, som medlemmerne af Alliancen ser frem til at følge. Forbundsformand for Malerforbundet, Martin B. Hansen, udtaler:
- Nu har regeringen præsenteret et fint udspil, som er inden for skiven, og som vil kunne gavne en stor del af de medlemmer, vi repræsenterer i Alliancen. Nu må de kommende politiske forhandlinger vise, om det kan lykkes at ramme plet. Vi har store forventninger til alle Folketingets partier, og vi vil i Alliancen blive ved med minde dem om, hvem det hele handler om – nemlig de lønmodtagere, som har arbejdet hårdt og længe for Danmark.
Medlemmer fra Alliancen for en værdig tilbagetrækning vil være til stede foran Beskæftigelsesministeriet, når de politiske forhandlinger indledes.
Kontakter
For spørgsmål og kommentarer, kontakt:
Maria Van Gilse, kommunikationschef i Fødevareforbundet NNF, emg@nnf.dk 40296145
Peter Koch Palshøj, kommunikationschef i Dansk El-Forbund pep@def.dk 61 15 02 10
Kiki J. Nielsen, politisk konsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, kjn@blikroer.dk, 51561703
Maria Sejersten Jeppesen, journalist i Malerforbundet msj@maler.dk 51627600
Billeder
Information om Dansk El-Forbund
Alliancen for en værdig tilbagetrækning består af de fire fagforbund: Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og Malerforbundet. Fagforbundene repræsenterer cirka 65.000 medlemmer. Alliancen arbejder for værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for personer, der har haft hårde arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Elektrikere: Kritik af arbejdsforhold ved fiberarbejde26.1.2021 10:01:47 CET | Pressemeddelelse
Det halter med arbejdsmiljøet i fiberbranchen, hvor både elektrikere og ufaglærte arbejder med tilslutning af fibernetværket, der skal sikre danskerne hurtigt internet. Nu sætter Dansk El-Forbund fokus på løn- og arbejdsvilkårene blandt landets fiberteknikere
Elektrikere holder lønskruen i vandet8.12.2020 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medlemmerne af Dansk El-Forbund har oplevet en vis lønfremgang i 2020
Ung elektriker scorer 130.000 kroner på løntjek10.11.2020 10:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyudlært elektriker fik tjekket lønsedlen i sin lokalafdeling i Dansk El-Forbund. Nu har han fået en efterbetaling fra sin tidligere virksomhed på knap 130.000 kroner
Ofre for elulykker har øget sygefravær10.11.2020 10:01:00 CET | Pressemeddelelse
Elulykker kan få mærkbare og langvarige konsekvenser, viser delresultat fra en stor undersøgelse
Fagforbund: Ny pensionsaftale er historisk10.10.2020 14:29:25 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om tidlig pension vil skabe mere tryghed for dem med de hårdeste arbejdsliv, mener de fire forbund i Alliancen for en værdig tilbagetrækning
Farlig vejledning til elbilejere22.9.2020 10:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagbladet Elektrikeren kan igen dokumentere farlig rådgivning fra forhandlere af ladestandere til elbiler. Aktører og organisationer i elbilbranchen advarer om sikkerhedsmæssige konsekvenser og mod branchens ’lykkeriddere’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum