”Alle har brug for en sidemakker”

Ishøj Kommune vil gerne have mindre trængsel på de lokale veje og samtidig gøre noget godt for klimaet. Derfor har kommunen nu indgået et samarbejde med samkørselsfirmaet nabogo. Virksomheden har udviklet en app, der gør det let at dele pladsen i bilen.
”Vi håber, at flere borgere vil vælge at køre sammen, når de finder ud af, hvor let det egentlig er. Vi ved, at 19 ud af 20 biler på de danske veje kun transporterer én person, så hvis flere vælger at køre sammen, kan vi virkelig gøre en forskel for både trafikken og miljøet. Men det kræver en fælles indsats og handler om at bryde med vores gamle vaner,” siger Laura Bøndergaard Andreasen, projektkoordinator i Ishøj Kommune.
Kommunen lancerer kampagne
Kommunen og nabogo har netop lanceret kampagnen Alle har brug for en sidemakker, som opfordrer alle Ishøj-borgere til at køre sammen. Det kan de gøre ved at hente appen nabogo på deres telefoner. Derefter kan de hurtigt og nemt komme i gang med samkørsel, hvad enten de ønsker et lift eller gerne vil invitere andre med på en køretur.
”Jo flere, der henter appen og støtter op om samkørsel, desto bredere kan vi nå ud og dække behovet for ture rundt i hele landet. I november måned vil der blive sat en landsdækkende oplysningskampagne for samkørsel i gang, og forhåbentligt vil flere få øjnene op for fordelene ved samkørsel,” siger Laura Bøndergaard Andreasen.
For at sætte turbo på samkørslen i Ishøj, kan lokale virksomheder, foreninger og uddannelsesinstitutioner gratis modtage kampagnemateriale og deltage i en konkurrence om at køre flest samkørselsture.
Hvis dit firma, forening eller arbejdsplads vil deltage i kampagnen, kan du kontakte projektkoordinator Laura Bøndergaard på laban@ishoj.dk.
FAKTABOKS: Hvorfor skal vi køre sammen?
Ishøj Kommune har tilsluttet sig de danske klimaplaner og dermed forpligtiget sig til at nedbringe CO2-udledningen fra transporten med 30 procent i 2030 og til nuludledning i 2050. Transportsektoren står i Danmark for over 30 procent af det samlede klimaaftryk, hvoraf op mod 70 procent kommer fra personbilstransport.
Fremskrivninger viser samtidigt, at danskerne vil købe flere biler i de kommende år, og at trængslen på vejene forøges - med mere trafik og køer til følge. For at modvirker denne udvikling og nå klimamålsætningerne må danskerne bryde med gamle vaner – bl.a. ved at køre sammen.
FAKTABOKS: Sådan kommer du i gang med nabogo
Brug appen nabogo – den er skabt for at få mennesker, der skal samme vej, til at dele bilturen og udgifterne og komme mere klimavenligt rundt.
Sådan bliver du klar til samkørsel:
- Gå ind på nabogo.com/da/download og tryk på linket til enten App Store eller Google Play.
- Når du har hentet appen, vil den guide dig igennem opsætningen
- I appen kan du tilbyde FASTE TURE eller finde et lift ved at oprette en LIFTAGENT
- Brug koden Ishøj75 og få 75 kr. til din første tur
Hvis du allerede betaler for kollektiv transport med et månedskort, kan du køre gratis med som passager, idet nabogo vil betale dine udgifter til chaufføren. Du skal blot uploade et billede af dit pendlerkort i din profil.
Læs mere på nabogo.com.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum