Alle Børn Cykler: Lav en cykelaftale med dit barn

Lærer Allan Cunningham Olsen har flere år deltaget i kampagnen med sine elever fra Finderuphøj Skole i Viborg. Han er ikke i tvivl om effekten af den daglige cykling:
- Der er slet ingen tvivl om, at børn, der cykler i skole, er mere friske. De har røde kinder, når de kommer ind om morgenen, og de har lige fået det luft, der skal til for, at man er klar til at deltage i undervisningen, siger Allan Cunningham Olsen.
Hvert år dyster op imod 100.000 elever på klassebasis om flest dage på cyklen i kampagnen, hvor al cykling tæller i jagten på cykeldage - til og fra skole, i fritiden til spejder, sport og vennebesøg samt cykelture med familien.
Hent en cykelaftale
Forældrenes opbakning gør ifølge direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, en kæmpe forskel for børns cykling, og derfor opfordrer han forældre til at bakke op med en 'familiecykelaftale'.
- Sætter man sig et mål for, hvor meget både børn og forældre vil cykle i løbet af kampagnens 14 dage, hjælper man sit barn med at komme op på cyklen hver dag og få samlet masser af gode cykelpoint til lodtrækningen om årets præmier, siger Klaus Bondam.
På alleboerncykler.dk/foraeldrehjornet kan forældre hente en cykelaftale lige til at udfylde og hænge op på køleskabet.
Mountainbikes til vinderklassen
Kampagnen, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Jyske Bank og Novo Nordisk Danmark, sluttes af med at kåre Årets Børnecyklist og årets vinderklasse, hvor både elever og lærer kan se frem til at få en lækker mountainbike fra MBK eller Centurion hver.
Direktør for Novo Nordisk Danmark, Kasper Bødker Mejlvang, siger:
- I mange andre lande er cyklen et legetøj, som man finder frem, når man har fri. I Danmark er cyklen også et transportmiddel til at køre til og fra skole, arbejde eller fritidsaktiviteter. Det skal vi holde fast i, for cykling er godt for både miljøet, klimaet og sundheden. Vi skal videregive lysten til at cykle i hverdagentil vores børn og unge.
Afdelingsdirektør i Jyske Bank, Jens Skov, siger:
- Det er vigtigt, at vi rækker ud til børn og unge og deres forældre med inspiration til at vælge cyklen til i så mange af hverdagens transportsituationer som muligt. Vi er af hensyn til sundheden, klimaet og miljøet glade for at være med i det vigtige arbejde.
Se deltagende skoler og deltagerantal på www.alleboerncykler.dk/deltagere.
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder

Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Vi skal støtte sund og grøn transport som fx delecykler26.6.2025 13:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bifalder, at ekspertudvalg på transportområdet anbefaler, at man støtter fx delecykling i tyndt befolkede områder.
Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 202524.6.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere.
Gladsaxe-virksomhed vinder hovedpræmien i Vi Cykler Til Arbejde 202512.6.2025 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Hold fra Novo Nordisk får hovedpræmien i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2025. OBS: Andre regionale resultater og vindere, se længere nede.
Guldmedaljevinder og specialcykler i Amorparken i København26.5.2025 12:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni kan børn, unge og voksne med handicap eller særlige cykelbehov få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Cyklistforbundet byder op til cykeldans i Københavns biltomme gader20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen Sprint, hvor der er lagt en rute til det professionelle cykelløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum