Alexandra Instituttet, Systemate og cVation sparker året i gang med grøn energi for tre-cifret millionbeløb

Del
Systemate vinder rammeaftale med Energinet for at sikre Danmarks grønne omstilling.

Energinet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark, har udvalgt de tre IT-virksomheder, der de næste fire år skal hjælpe med IT-konsulentbistand i kraft af den rammeaftale, der netop er blevet indgået.

Systemate har i tæt partnerskab med underleverandørerne cVation og Alexandra Instituttet vundet to af de 6 delaftaler, ’Data & Analytics’ og ’Integrations’, på Energinets udbudte Microsoft-rammeaftale. 

Rammeaftalen har til formål at understøtte Energinets behov for specialiseret IT-eksperthjælp inden for Microsoft-teknologi til udvikling af bl.a. Energinets eksisterende platforme samt udvikling af nye løsninger & services med en cloud-first tankegang.

Som den danske TSO (Transmission System Operator) har Energinet et stigende behov for modernisering af eksisterende og nye platforme og services i takt med, at deres opgaver ændres og kompliceres. Dette bl.a. som følge af deres ambitiøse målsætninger, som skal muliggøre Danmarks grønne omstilling. De tre IT-virksomheder skal nu understøtte Energinet i opgaven med at udarbejde Energinets fremtidige digitale infrastruktur.

Stærkt team med de rette kompetencer

Systemate har i de seneste tre år leveret adskillige specialister til udvikling af Energinets applikationer og integrationer med udgangspunkt i Microsoft Azure Cloud og andre Microsoft-teknologier. De mange års domæneerfaring fra forsyningssektoren har Systemate bragt i spil ved Energinet, hvilket har muliggjort et særligt sparringssamarbejde på både team- og organisationsniveau.

Alexandra Instituttet råder som eneste GTS-institut med fokus på it over et stort antal eksperter inden for kunstig intelligens og Data Science. De ser frem til at bringe deres ekspertviden i spil på Energiområdet i Danmark og være med til at sikre, at dansk energiforsyning forbliver stabil under den grønne omstilling.

cVation komplementerer teamet af partnere, som et solidt softwareudviklings- og cloud-hus hvor samtlige medarbejdere praktiserer DevOps og native cloud-udvikling baseret på Microsoft Azure. cVation er førende når det kommer til at rykke kundernes teknologiske niveau til nye højder og implementere avanceret brug af cloud-teknologi.

Rammeaftalen er et led i Energinets store IT-strategi om at automatisere og forny de teknologiske platforme, herunder en digital transformation af driften til cloud.

Tættere på at realisere den grønne omstilling

Jess Kristensen CEO, Systemate siger:

- I Systemate er vi superstolte af at have været leverandør til Energinet i de seneste tre år og nu - endnu engang - at blive valgt som leverandør af Energinet på deres store Microsoft rammeaftale. Med deres centrale rolle inden for grøn omstilling og forsyning er Energinet en strategisk vigtig partner for Systemate. Det har derfor været vigtigt for os at kunne imødekomme Energinets mange fremtidige behov ved at finde den helt rigtige konstellation af volumen og kompetencer med underleverandørerne.

CEO hos Alexandra Instituttet, Niels Husted Kjær og Christian Møller, CEO hos cVation ser frem til at skulle bidrage til arbejdet med den grønne omstilling på Energiområdet i Danmark.

- Kunstig Intelligens er helt central for at kunne sikre stabilitet, når en større del af Danmarks energi skal komme fra vedvarende energi. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling via eks. Power-to-X, er der behov for at kunne forudsige energibehovet fra virksomheder og private forbrugere. Det kræver dyb ekspertise inden for Data Science at kunne forudsige energiforbruget på kort sigt. Det er netop den ekspertise, som Alexandra leverer, siger Niels Husted Kjær, CEO, Alexandra Instituttet.

Vedvarende energi er nemlig ikke konstant. Ved at bruge præcis modellering kan man forudsige, hvorvidt det kortsigtede forbrug overstiger produktionen. Derved kan man proaktivt skifte til en anden energikilde i rette tid.

- Vi ved, at verden brænder, og det er på høje tid, at der bliver sat gang i udviklingen af digital infrastruktur til den grønne omstilling. Derfor bød vi på to af delaftalerne fra Energinet, og vi vandt dem begge. Det skyldes uden tvivl vores dybe know-how inden for Azure og Cloud, men derudover også vores evne til at accelerere tilblivelsen af intelligente løsninger og dermed stor værdiskabelse hos vores kunder. Vi er stolte over opgaven og glæder os til komme i gang, siger Christian Møller, CEO, cVation, Part of Skaylink.

Aftalen gælder de næste fire år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år.

Delaftale 1 har værdi på 200 mio. DKK (kan udvides til maks. værdi på 400 mio. DKK)

Delaftale 6 har en værdi på 90 mio. DKK (kan udvides til maks. værdi på 180 mio. DKK)

Kontakter

Morten Randrup, Head of Business Development på T/2972 3735 eller mail: mra@systemate.dk


Christian Møller, CEO, cVation – Part of Skaylink, T/2844 1702 eller mail: cmo@cvation.com


Niels Husted Kjær, CEO, T/4099 5502 eller mail: niels.husted.kjaer@alexandra.dk

Billeder

Information om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet
Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S

+45 70 27 70 12https://alexandra.dk

De tre virksomheder er:

Systemate

Systemate er et Aarhus-baseret udviklingshus, der i mere end 20 år har leveret forretningskritisk software til komplekse domæner, hvor fokus altid er på lange og gensidige partnerskaber.

De seneste 15 år har fokus været rettet mod forsyningssektoren, og Systemate har leveret omfattende systemer i hele forsyningsværdikæden til blandt andet Energinet, Nordic RCC, Energi Danmark, Andel, VISUE og deres netselskabs-medlemmer. Forsyningssektoren er et strategisk vigtigt område for Systemate, som er stolte af i dag at være leverandør til Danmarks grønne omstilling.

Systemate er et Microsoft-hus med stort fokus på DevOps og Cloud-teknologier, særligt Microsoft Azure, og anvendelse af dette til at transformere forsyningssektoren og dets digitale infrastruktur til at kunne håndtere store datamængder. Med sin store erfaring indenfor forsyningssektoren, er Systemate specialister i energidata, integrationer, Cloud og er eksperter i at få dataene til at skabe værdi.

cVation – Part of Skaylink

cVation, - Part of Skaylink er mangeårig Micrsoft Partner og er specialister i at omdanne virksomheders digitale strategier til innovativ cloud-arkitektur og håndgribelige cloud-løsninger. cVation består udelukkende af erfarne Azure cloud-håndværkere, der sikrer at projekterne kommer rigtigt fra start. Kunderne får adgang til de nyeste udviklingsdiscipliner og med sine egen-udviklede cloud-native applikationer er det muligt at accelerere og implementere komplekse digitale forretningsmodeller.

Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet sikrer, at den nyeste IT-forskning kommer helt ud i offentlige og private virksomheder og skaber værdi. De hjælper offentlige og private virksomheder med at bruge den nyeste IT-forskning og -teknologi til at skabe avancerede, effektive, sikre og innovative it-løsninger. Som eneste GTS-institut med fokus på it, er deres mission at skabe vækst og velfærd i det digitale Danmark.

De har omkring 90 medarbejdere med forskellige baggrunde som dataloger, matematikere, Data Scientists og antropologer. Tværfagligheden er en styrke, som de udnytter til at skabe innovative løsninger for kunder og samarbejdspartnere. Det gør de ved at samtænke kommerciel relevans, den nyeste it-forskning og brugerinddragelse.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed25.10.2024 12:06:07 CEST | Pressemeddelelse

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye