Aleris-Hamlet Hospitaler

Aleris-Hamlet tilbyder nu også gratis online psykologhjælp

Del

Efter en meget positiv modtagelse af den gratis lægehotline, har Aleris-Hamlet nu også valgt at stille gratis online psykologrådgivning til rådighed for alle i april og maj. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at kunne få online hjælp til at tackle de psykiske udfordringer, som den langvarige Coronakrise fører med sig og samtidig begrænse fysisk kontakt.

Aleris-Hamlet har siden påsken tilbudt gratis online lægehjælp, og det er blevet taget godt imod. Problemstillingerne spænder vidt fra hududslæt, øjenbetændelse, forstoppelse, astma og lussingesyge til feber, hoste og mellemørebetændelse.

”En del henvendelser har også handlet om trivsel og psykiske udfordringer både hos børn og voksne i relation til Coronakrisen, og det gav os idéen til at åbne op for gratis online psykologhjælp i resten af april og maj. På den måde kan vi bidrage til at få danskerne så godt igennem den aktuelle krise som muligt,” siger adm. direktør Michael Gram Kirkegaard.

Få gratis psykologhjælp hjemme i stuen

Med Aleris-Hamlets online psykologhjælp kan man tale med en erfaren psykolog hjemme fra stuen via en app til smartphone, tablet eller på PC. Det giver rigtig god mening i en periode, hvor der trods den gradvise oplukning stadig er stort fokus på at holde afstand til hinanden.

”Efter at danskerne nu i en længere periode har udholdt afsavn, tab og isolation, og vi samtidig skal vende tilbage til en ny og anderledes hverdag, oplever vi, at flere og flere har behov for hjælp til at tackle følelser som tristhed, modløshed, vrede, angst og forvirring, som er helt naturlige følelser og reaktioner som følge af den krise, som danskerne og resten af verden gennemgår lige nu. Her kan online psykologen være en stor hjælp”, forklarer chefpsykolog Annette Gaard.

Aleris-Hamlets gratis online psykologhjælp er åben alle hverdage fra kl. 9 - 17 og weekend/helligdage fra kl.  9 - 13. Her vil et team af erfarne psykologer fra Aleris-Hamlet sidde klar til at rådgive danskerne om, hvordan de kan håndtere bekymringer, angst, vrede, ængstelse, afskedigelser eller konflikter.

Praktisk info

  • Download Aleris-Hamlet Online app’en via din smartphone/tablet eller log ind på din PC
  • Log ind med dit NemID
  • Tal med psykologen

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt
Birgitte Hoffmann
Presseansvarlig, Aleris-Hamlet Hospitaler
(+45) 29 68 76 65
Birgitte.hoffmann@aleris-hamlet.dk

Billeder

Information om Aleris-Hamlet Hospitaler

Aleris-Hamlet Hospitaler



Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 30 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 20.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler

Markant flere kvinder overvejer en brystoperation1.7.2020 07:11:00 CESTPressemeddelelse

En ny undersøgelse fra Aleris-Hamlet viser, at mere end hver sjette danske kvinde overvejer at få ændret på sine bryster. Det er en markant stigning sammenlignet med tal fra sidste år. Undersøgelsen viser endvidere, at det er blevet mere socialt acceptabelt at få foretaget en brystoperation. Danskernes efterspørgsel har dog ændret sig mod det mere naturlige, mens der er forskel på de ældre og yngre kvinders syn på kosmetiske operationer.