Aldrig har chancen for en dansk triumf ved en slutrunde været større
2.7.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Om tre kampe kan landsholdets anfører, Simon Kjær, smide sine arme og EM-trofæet mod himlen og juble med sine holdkammerater, ligesom Lars Olsen og co. gjorde i 1992.
Landsholdet skal bare lige vinde tre kampe i træk, startende med EM-kvartfinalen mod Tjekkiet i morgen.
Hvad er chancen lige for, at det sker?
Knap ni procent.
For Danske Spil giver lige nu odds 11 på, at herrelandsholdet vinder EM. Og det svarer til den procentsats, du lige har læst.
Og det er slet ikke så ringe endda, hvis du krydser fingre for, at Danmark vinder det hele.
Faktisk har chancen aldrig været større for en samlet dansk sejr ved en EM- eller en VM-slutrunde. Vel at mærke når man udelukkende kigger på oddsene og det faktum, at Danmark ”bare” skal vinde tre kampe mere for at vinde hele turneringen.
Ligesom det var tilfældet i 1998, hvor vi mødte Brasilien i VM-kvartfinalen, og i 2004, hvor Tjekkiet ventede i EM-kvartfinalen.
Eller i 1992, hvor vi i et kortere turneringsformat skulle vinde den sidste puljekamp mod Frankrig og derefter en semifinale og en finale for at blive mestre.
-Vi vurderer, at Danmark i år har næsten 10 gange så stor chance for at vinde EM som dengang i 1992, da der manglede tre kampe, fortæller Jens Nielsen, der er sportspilschef i Danske Spil.
Odds 100 inden historisk kamp mod Frankrig
Dengang var der ikke noget, der hed Oddset, men det var muligt at spille på fodbold hos andre udbydere, fortæller Jens Nielsen, der har arbejdet i spilbranchen i mere end 30 år.
-I 1992 lå oddset på Danmark helt oppe i 100 gange pengene, inden vi i de sidste tre kampe slog favoritterne Frankrig, Holland og Tyskland på stribe.
Altså et odds, der er næsten 10 gange højere end det, du kan få for en dansk EM-sejr i dag.
-Det lavere odds i år og dermed større sandsynlighed skyldes dels, at Danmark i år går ind til kvartfinalen mod Tjekkiet som favorit og med et kæmpe momentum efter otte mål i vores seneste to kampe. Og dels, at Danmark i 1992 udover vores egen sejr over Frankrig også var afhængige af resultatet mellem Sverige og England i deres sidste gruppekamp for at komme videre til semifinalen, fortæller Jens Nielsen.
Det er ikke lykkes at grave odds frem fra EM i 1984, hvor Danmark nåede semifinalen, men Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil, har fundet nogle tal fra 1998 og 2004.
-Før VM-kvartfinalen i Frankrig mod Brasilien havde vi cirka seks procents chance for at gå hele vejen, og i 2004 lå vores vinderchance på 7,5 procent mod de knap 9 procent, som vi vurderer chancen til at være i dag, fortæller oddssætteren.
Stor tro på dansk triumf
Det er ikke kun Danske Spil, der er mere optimistiske end nogensinde før, her tre kampe inden landsholdsspillerne kan tilbageerobre EM-pokalen.
Oddset-spillerne har løbende sat penge på en dansk triumf. Også på de tidspunkter, hvor det har set svært ud.
-Selv da oddset sneg sig op på 55 dagen efter nederlaget til Belgien, var der mange, der satte penge på en dansk EM-sejr, og der har hele tiden været en stor tro blandt spillerne på, at Danmark ville vinde EM, fortæller Peter Emmike Rasmussen.
Oddset på, at det sker, er cyklet op og ned i takt med resultaterne på banen.
Kort inden den første kamp mod Finland lå det på 25, og det toppede på 55 i dagene efter nederlaget mod Belgien, inden det røg ned på 20, da vi havde kvalificeret os til ottendedelsfinalen.
Sejren over Wales sendte oddset ned på først 10 og nu de 11 gange pengene igen, du kan få, hvis Danmark vinder EM.
I så fald vil der også være nogle Oddset-spiller, der får andet end EM-triumfen at juble over.
-Lige nu, dagen før kvartfinalen mod Tjekkiet, står Danske Spil til at skulle udbetale 60 millioner kroner, hvis Danmark bliver europamestre, og det tal vil formentlig stige markant, hvis vi vinder i morgen, siger Peter Emmike Rasmussen.
For yderligere info:
-Michael Ørtz Christiansen, presserådgiver i Danske Spil, mioc@danskespil.dk, tlf: 61334230
-Peter Emmike Rasmussen, oddssætter i Danske Spil, mail: per@danskespil.dk, tlf: 29455176
-Jens Nielsen, sportspilschef i Danske Spil, mail: jn@danskespil.dk, tlf: 29455179
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Rammer årets højeste odds”Det er simpelthen dumt held!”29.1.2026 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
En usædvanligt heldig oddser ramte onsdag aften årets højeste odds, da han fik sin indsats 17.182 gange igen på Oddset. Desværre for ham, så satsede han ikke så meget…
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
Heldig dansker løber med førstepræmien i Lotto25.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
Der var ekstra god grund til jubel i hele tre danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. En løb med førstepræmien på otte millioner kroner, mens de resterende to hver især kan se frem til at modtage en million kroner.
Vandt million i Lotto på vej til dyrehospitalet24.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
God timing: En heldig kvinde fra Sydsjælland vandt 1.000.000 i Lotto, da hun skulle hente sin hund efter en akut operation på dyrehospitalet.
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
