Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022
23.8.2021 21:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

18.000 medarbejdere. Mindst det antal mennesker ville danske virksomheder kunne ansætte her og nu. Det viser svar fra DI’s virksomhedspanel, der fortæller, at en tredjedel af DI’s medlemmer har rekrutteret forgæves efter corona.
Siden er situationen forværret af, at Arne-pensionen er trådt i kraft, hvilket har svækket arbejdsudbuddet yderligere.
- Situationen er alvorlig. Vi risikerer at hæmme vores lands muligheder for at komme bedst muligt ud af coronakrisen, hvis opsvinget ikke bliver varigt. Virksomhederne mangler arbejdskraft på et niveau, der påvirker både drift og overskud, og det har betydning for hele samfundet. Det kræver, at vi sikrer langsigtede reformer, men det kræver også, at vi rykker med det samme. Derfor fremlægger vi nu en akutpakke med to forslag, som vil kunne øge arbejdsudbuddet med næsten 11.000 fuldtidspersoner allerede fra 2022, og som Folketinget kan vedtage så snart sæsonen starter igen, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
Forhøj skattefri præmie for droppet efterløn
Det første forslag – og det der kan give flest hænder – handler om at give folk med ret til efterløn en kontant præmie for at fravælge ordningen.
- For en lang række danskere er gevinsten ved at blive på arbejdsmarkedet for ringe, hvis de kan gå på efterløn. Det er tosset, for der er så mange dygtige medarbejdere, som ville have glæde af at blive på arbejdsmarkedet, og som arbejdsgivere og samfundet også ville have gavn af. Derfor vil vi mere end fordoble den skattefri præmie for dem, der dropper efterlønnen for at blive på arbejdsmarkedet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Den fordoblede præmie skal udgøre 30.000 kr. pr. kvartal mod de nuværende 14.000 kr., og det vil ifølge DI's beregninger øge arbejdsudbuddet med 8.000 fuldtidspersoner allerede i 2022.
- Samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 900 mio. kr. om året, fordi staten sparer efterløn og samtidig får en skattegevinst fra de arbejdende. Det er ren win-win, siger Lars Sandahl Sørensen.
Sænk dagpengesatsen for nyuddannede
I den anden ende af aldersspektret foreslår DI, at dagpengesatsen for dimittender sættes ned til max. 60 procent af det højeste dagpengebeløb. Det vil konkret betyde, at de nyuddannede højest kan modtage 11.600 kr. om måneden mod i dag 13.815 kr.
- Det vil både hjælpe virksomhederne og være til gavn for de unge selv at komme ud på arbejdsmarkedet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Dette forslag vil øge arbejdsudbuddet med 2.800 fra 2022, og Lars Sandahl Sørensen understreger i den forbindelse, at de to forslag kun bør være starten på en større indsats.
- Vores 2030-plan indeholder forslag, der vil skabe mange tusinde job i private virksomheder på den længere bane. De er fortsat vigtige, ligesom f.eks. vores forslag om at få flere med udenlandsk baggrund i arbejde. Vi må altså ikke glemme andre vigtige reformmuligheder, siger Lars Sandahl
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos vicedirektør Steen Nielsen på snn@di.dk eller tlf. 2949 4557 og presserådgiver Nis Peder Kolby på nipk@di.dk eller tlf. 4032 3400
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

