Akutpakke: Flere udenlandske tandlæger skal afhjælpe udbredt tandlægemangel
23.2.2023 11:22:46 CET | Tandlægeforeningen | Pressemeddelelse

Nu er det snart slut med årelang sagsbehandling og bureaukratiske processer, når en udenlandsk tandlæge søger om autorisation til at kunne arbejde i Danmark.
Regeringen og Danske Regioner har nemlig besluttet at smidiggøre processen, der omhandler autorisation og opholds- og arbejdstilladelse, og man vil nedbringe sagspuklen hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der behandler ansøgninger fra udenlandske tandlæger.
Det fremgår af aftalen om en akutpakke på sundhedsområdet, som netop er blevet præsenteret.
”Jeg glæder mig over, at vi er lykkedes med at overbevise parterne om, at der er behov for hurtigere autorisation af udenlandske tandlæger. Danmark har brug for flere tandlæger, som kan imødekomme det patientbehov, vi har i øjeblikket, og som vi vil have i fremtiden,” understreger Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.
Udbredt tandlægemangel
Tandlægemanglen mærkes ifølge Susanne Kleist lige fra Bornholm til Syddanmark og op til Nordjylland, og problemet er størst i udkantsområder. Her må et stigende antal tandlæger afvise nye patienter, og det truer danskernes tandsundhed.
Men på trods af manglen på tandlæger er det kun et fåtal af de udenlandske tandlæger, som hvert år søger om dansk autorisation, der ender med at få dansk autorisation inden for en rimelig tidshorisont. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som behandler ansøgningerne.
Faktisk er antallet af tandlæger uden for EU, der søger autorisation i Danmark, næsten tredoblet fra 2016 til 2021. Tandlægeforeningen har derfor opfordret skiftende sundhedsministre til at tage et opgør med de meget bureaukratiske og omstændige processer for autorisation og har efterspurgt flere midler til sagsbehandlingen.
”Selvom der nu er indgået en aftale, hvor sagsbehandlingen smidiggøres, og der generelt afsættes flere ressourcer, så vil der uden tvivl gå lidt tid, før vi oplever den fulde effekt. Men jeg er sikker på, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil prioritere opgaven højt, og jeg har derfor rakt ud for at understøtte dem i det vigtige arbejde,” siger Susanne Kleist.
For yderligere information:
Gitte Almer, kommunikationschef, Tandlægeforeningen, tlf.: 61 33 86 46, gan@tdl.dk
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, Tandlægeforeningen, tlf.: 26 82 18 24, chh@tdl.dk
Nøgleord
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlægeforeningen: Gratis tandpleje vil kræve markant flere tandlæger28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ambition om at gøre tandpleje gratis for alle voksne i 2035 vil kræve, at der uddannes markant flere tandlæger end i dag, viser nye beregninger.
Tandlæger til regeringen: Vask tavlen ren og skrot tandkontoen4.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfte om foreløbig fire milliarder kroner til voksentandplejen frem mod 2030 er et historisk og tiltrængt løft. Men regeringen bør starte med at skrotte den såkaldte tandkonto, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger ser frem til historisk løft af danskernes tandsundhed2.6.2026 16:03:10 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings løfter om at investere fire milliarder kroner frem mod 2030 i danskernes tandsund er en rigtig god nyhed, der kan være med til at rette op på den store ulighed på området. Og det er helt nødvendigt, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger: Tandkonto bør følges op med hjælp til de syge17.12.2025 06:18:23 CET | Pressemeddelelse
Den nye aftale om voksentandplejen er uambitiøs. Det er især problematisk, at den flytter penge fra syge til raske patienter, mener Tandlægeforeningen.
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

