Akut hjælpepakke til Blå Kors' arbejde blandt børn og unge
2.4.2020 17:20:47 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Sårbare familier og udsatte børn er under ekstra hårdt pres lige nu, når skoler, daginstitutioner og andre aktiviteter er lukket ned under corona-krisen.
Derfor har alle Folketingets partier besluttet at afsætte 13,5 millioner kroner til en akut børnepakke, der skal gå direkte til særlige initiativer til udsatte børn og deres familier i denne tid. Heraf går de to millioner til Blå Kors.
"Det er fantastisk at mærke, at regering og folketing føler og tager et ansvar for, at vi hjælper nogle børn og familier, som lige nu har det ekstra svært," siger generalsekretær i Blå Kors Christian Bjerre og understreger, at der er stort behov for en ekstra indsats lige nu.
"Det er en meget alvorlig situation i mange familier, og børnene er selvfølgelig de største ofre, når forældre enten ikke har det nødvendige overskud eller har problemer med alkohol og stoffer. De børn og familier er vi nødt til at hjælpe," siger Christian Bjerre.
Akut børnelinje på vej
Mange børn af alkohol- og stofmisbrugere henvender sig lige i øjeblikket, fordi de er bange og bekymrede. De mangler muligheden for at komme lidt væk og være sammen med andre voksne og andre børn.
Ekstraindsatser for udsatte børn og unge og deres familier er allerede i fuld gang og med pengene fra hjælpepakken er nye initiativer på vej.
"Vi er allerede i fuld gang med at etablere en børnelinje, som børn og unge kan ringe til, hvis de har det svært derhjemme lige nu. Det er et arbejde, vi allerede udfører i mere eller mindre grad fra vores børnestøttecentre og via TUBA, som rådgiver unge fra hjem med misbrug. Men nu skruer vi gevaldigt op for volumen og åbner en særlig telefonlinje kun til det," forklarer Christian Bjerre.
Allerede meget tidligt i coronakrisen oplevede Blå Kors' ambulante behandlingscenter i Taastrup, at krisen og karantænen havde en meget negativ effekt på mange af de, som forsøger at komme ud af et misbrug. Flere oplevede hurtigt tilbagefald.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67/87 20 66 50cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Links
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

