Akut behov for penge til at befri børnesoldater
12.2.2020 06:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
I dag er det FN’s internationale dag mod brug af børnesoldater, hvor verden sætter fokus på de piger og drenge helt ned til 8-årsalderen, der bliver rekrutteret som børnesoldater i en række krige og konflikter. Og der er mere end nogensinde brug for hjælp i blandt andet Sydsudan, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
- Selvom alle kan blive enige om, at børn på ingen måde hører hjemme som soldater i krige, så er det desværre lige nu den frygtelige virkelighed for tusindvis af børn i Sydsudan. UNICEF arbejder for at befri flest mulige børnesoldater og føre dem tilbage til livet, men der er akut mangel på penge til indsatsen. 900 børnesoldater er klar til frigivelse i Sydsudan, men UNICEF mangler 30 millioner kroner her og nu for at kunne fortsætte arbejdet, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
Det præcise antal børn i de væbnede styrker og grupperinger i Sydsudan kendes ikke, men siden konflikten brød ud i Sydsudan har UNICEF registreret omkring 6.000 børn, der er blevet kidnappet af væbnede grupper – og det faktiske antal er med al sandsynlighed langt højere.
Der er forhandlet frigivelse af 900 børnesoldater, som står klar til at begynde et reintegrationsprogram, hvor de langsomt vender tilbage til livet gennem blandt andet uddannelse og psykosocial støtte. Og hvis UNICEF kan rejse 30 millioner kroner, så er yderligere 1.100 børn på vej ud af fangeskabet i år.
En af de 3.600 tidligere børnesoldater, som UNICEF har hjulpet, er 17-årige James.
- Det er kun voksne, der kan være soldater, siger James, der selv blev kidnappet og brugt som børnesoldat i tre år af en militant gruppe i Sydsudan.
James blev hårdt såret fundet af en FN-patrulje, der bragte ham på hospitalet i hovedstaden Juba, hvor hans liv blev reddet på operationsbordet. I dag er James blevet genforenet med sin familie, går i skole og drømmer om at blive læge.
- Det er historier som James’, der gør, at vi alle kan se, at det nytter at kæmpe for at få flere drenge og piger ud af det levende helvede, det er som barn at blive brugt til at dræbe og være vidne til brutale krigshandlinger, der slår alt i stykker inden i et barn. Vi kan og skal hjælpe. Og derfor beder vi nu danskerne om at støtte indsatsen, så vi sammen kan befri flere børnesoldater i Sydsudan, siger generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup.
Generalsekretær i UNICEF Danmark, Karen Hækkerup, kan kontaktes via Kim Bove, mail: kbove@unicef.dk eller mobil: 29121206. Yderligere materiale om børnesoldater kan ses på unicef.dk.
UNICEF har produceret en animationsvideo, hvor James og hans mor fortæller deres historie. Den er tilgængelig med danske tekster på vores YouTube kanal: https://youtu.be/UqEpkz7lqbw
Kontakter
Kommunikationsdirektør Kim Bove, kbove@unicef.dk, mobil: 29121206
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
