Aktivitetshuset Paraplyen tager dig med ud i naturen
Fra starten af april har borgere i Halsnæs over 70 år mulighed for at deltage i forskellige former for gåture, når Paraplyen sætter gang i to nye og COVID-19-venlige aktiviteter.

Mange ældre har i efterhånden lang tid følt sig ensomme og isoleret under COVID-19. Både det kommende forår og de nuværende restriktioner gør, at det nu er muligt for Aktivitetshuset Paraplyen at starte to nye aktiviteter op. Her mødes deltagerne udendørs til forskellige former for gåture og socialt samvær med respekt for restriktionerne.
Fælles for de to aktiviteter er, at de tager udgangspunkt i gåture i naturen, men på hver sin måde. Derudover er begge aktiviteter gratis at deltage i, og ingen af dem kræver, at du er medlem af Paraplyen.
Gåture og kaffe/the
Den ene aktivitet hedder Gåture og kaffe/the. Der oprettes tre hold som hver har maksimalt 10 deltagere. Det ene hold starter deres gåture i Frederiksværk, det andet i Ølsted og det tredje i Hundested.
Tilmeldingen til Gåture og kaffe/the starter mandag den 22. marts klokken 10.00. Du tilmelder dig ved at ringe til Aktivitetshuset Paraplyen på 24 59 32 16.
Klik her for at læse mere om Gåture og kaffe/the. Du kan blandt andet læse om opstartsdatoer, hvilke ugedage, der arrangeres gåture og om, hvad det kræver at deltage og hvad der er godt at medbringe.
Naturlige fortællefællesskaber
Den anden aktivitet hedder Naturlige fortællefællesskaber, som er en mere sanselig måde at nyde naturen på. Her zoomes der ind på, hvilket forhold man kan have til naturen, og hvilke minder, man måske forbinder med den.
Gåturene foregår i to hold, som hver består af maksimalt 10 deltagere. Det enehold starter ved Arresødal i Frederiksværk og det andet foran Melby Overdrev. Holdet i Frederiksværk går ikke lige så langt som holdet på Melby Overdrev.
Tilmeldingen til Naturlige fortællefællesskaber starter mandag den 15. marts klokken 10.00. Du tilmelder dig ved at ringe til Aktivitetshuset paraplyen på 24 59 32 16.
Klik her for at læse mere om de sanselige gåture, som Naturlige fortællefællesskaber byder på. Herunder hvad du skal medbringe, hvordan gåturene mere præcist foregår og hvornår gåturene finder sted.
Begge aktiviteter afvikles naturligvis i tråd med de gældende COVID-19 restriktioner.
Rigtig god tur til alle!
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Motorvej NU – lyder opråbet fra store virksomheder i Nordsjælland16.4.2021 10:16:20 CEST | Pressemeddelelse
Flere nordsjællandske virksomheder efterlyser handling bag ordene om bedre infrastruktur til gavn for væksten i regionen.
Her kan du blive testet i Halsnæs14.4.2021 15:26:31 CEST | Nyhed
Med den gradvise genåbning af Danmark og coronapassets indtog er der stor efterspørgsel på og behov for at blive testet for COVID-19. I Halsnæs er der flere steder, hvor du kan lade dig teste.
Er du blevet vaccineret? Sådan får du dit coronapas12.4.2021 15:30:44 CEST | Nyhed
Når du er blevet færdigvaccineret mod COVID-19, kan du få et coronapas, som under den løbende genåbning af Danmark vil være din adgangsbillet til mere og mere.
Skoler og liberale erhverv i Halsnæs åbner igen9.4.2021 13:04:59 CEST | Pressemeddelelse
Et faldende niveau af smitte med COVID-19 betyder, at skolerne i Halsnæs fra næste uge kan genåbne. Også de liberale erhverv får lov til at åbne.
Gode og coronavenlige naturoplevelser i påsken2.4.2021 06:00:00 CEST | Nyhed
De traditionelle påskefrokoster med familie og venner er aflyst i år, men det betyder ikke, at I ikke kan få en god påskeoplevelse sammen. I Halsnæs er der nemlig en masse coronavenlige naturoplevelser, som venter på jer.
Liberale erhverv åbner ikke i Halsnæs den 6. april31.3.2021 19:11:39 CEST | Nyhed
Halsnæs Kommune har netop fået besked fra Erhvervsministeriet om, at der i en række kommuner ikke bliver tale om en genåbning af de liberale erhverv den 6. april. Halsnæs Kommune er blandt disse kommuner.
Skoler, SFO’er og fritidsklubber i Halsnæs er lukket til og med 11. april31.3.2021 09:20:31 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt påbud til Halsnæs Kommune om, at alle skoler, SFO’er og fritidsklubber beliggende i kommunen skal lukkes ned i perioden 31. marts til og med 11. april. Påbuddet omfatter også privatskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum