AKKC indtræder i DI Venues sammen med landets største eventaktører
31.3.2023 08:30:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slutter sig nu til DI Venues, der også tæller bl.a. MCH, Parken Sport & Entertainment, Messe C og Bellagroup. Med AKKC får det unikke branchefællesskab selskab af et af Skandinaviens største konferencecentre, som dermed også vil bidrage betragteligt til at løfte den fælles platform for landets venues.
- Der er mange organisatoriske, politiske og netværksmæssige styrker i, at DI samler de store aktører i Danmark i ét netværk, og jeg ser meget frem til, at AKKC som Nordjyllands store venue kan være med til at påvirke og sætte en dagsorden for branchen. Under covid-19 pandemien oplevede vi som aktører, at vi manglede et sted at stå sammen om at løfte denne dagsorden, og det har vi fået her, siger Nicolaj Holm, CEO i Aalborg Kongres & Kultur Center.
På forkant indenfor bæredygtighed
AKKC har i mere end 70 år sat et markant aftryk på kultur- og konferenceområdet i Danmark og har i dag flere end en halv million gæster årligt. Allerede tilbage i 2017 blev AKKC det første og eneste eventsted i Danmark med den internationale ISO-certificering for bæredygtige events. Derudover blev AKKC for et par år siden også det første DNV GL’s verdensmålscertificerede. Dermed viser AKKC, at huset gerne forpligter sig til konstant at optimere deres bæredygtighedsindsats, og denne ambition vil også fylde i DI Venues.
- Det er en stor gevinst for Dansk Industri og for DI Venues, at AKKC har valgt at tilslutte sig den omfattende indsats for landet arenaer, messe- og konferencesteder. AKKC er en meget væsentlig aktør i branchen, og deres bidrag vil uden tvivl styrke branchefællesskabet i DI Venues. De danske venues udgør de vigtige rammer for fællesskaber på tværs af hele landet og spiller derfor en helt afgørende rolle i vores samfund. Vi er stolte af at understøtte denne særlige position med DI Venues, siger Maria Krüger Torp, chef for DI Turisme & Oplevelser.
Omdrejningspunktet for DI Venues er Advisory Board for Venues, som tæller nogle af de mest toneangivende virksomheder inden for branchen i Danmark, der sammen vil arbejde for at sikre en stærk branche for fremtiden. CEO hos AKKC, Nicolaj Holm, tager nu plads i Advisory Board for Venues, der samler kræfterne på tværs af arenaer, spillesteder og messe-, konference-, og kongressteder med henblik på at løfte branchens politiske dagsordener, sætte fokus på udfordringerne og styrke forretningsudviklingen via netværk, sparring og rådgivning.
Følg os på:
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab2.10.2026 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab.
DI: Et stærkere Norden kræver et stærkere indre marked1.10.2026 06:18:07 CEST | Pressemeddelelse
Norden er en af verdens stærkeste regioner. Men hvis vi også i fremtiden skal stå stærkt globalt, kræver det et mere sammenhængende nordisk indre marked.
Danmark holder klimakursen mod 2030 – nu skal barriererne fjernes30.9.2026 15:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2026 bekræfter, at Danmark er på rette vej mod 2030-målet. Det er positivt og viser, at virksomhederne leverer store reduktioner og investerer massivt i den grønne omstilling.
DI: afgørende at industrien får central rolle i firepart30.9.2026 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
- DI går aktivt ind i arbejdet i fireparten om fremtidens griseproduktion. Det er afgørende, at industrien får en central rolle. Erhvervet har gennem årtier bidraget til velstand, vækst og arbejdspladser, og vi ser frem til ekspertgruppens bud på, hvordan vi også fremover sikrer en stærk og konkurrencedygtig industri i balance, siger branchedirektør Jakob Lave, DI Fødevarer.
DI og Dansk Metal: Byg hele Østlig Ringvej30.9.2026 08:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Der er store gevinster for både pendlere, virksomheder og hovedstadens sammenhængskraft. Dansk Industri og Dansk Metal opfordrer derfor til, at hele Østlig Ringvej bygges fra Helsingørmotorvejen til Øresundsmotorvejen og Københavns Lufthavn. Fremtidige overskud fra Øresundsforbindelsen bør undersøges seriøst som en mulig finansiering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


