Akademikerne: Regeringen spiller hasard med arbejdsmiljøet og coronahåndteringen for hundredtusindvis af lønmodtagere
Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, udtaler:
”Det er uforståeligt, at regeringen ignorerer, at der findes medarbejdere med lang videregående uddannelse i sundhedssektoren, i eksporterhvervene, i uddannelsessektoren, de liberale erhverv, eller klinikere som fx tandlæger og fysioterapeuter. I det hele taget medarbejdere på alle de dele af arbejdsmarkedet, hvor det kan være relevant for en arbejdsgiver at få mulighed for at kræve at se et gyldigt coronapas af medarbejderne. Det burde være i alle parters interesse, at man arbejder sammen om et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Ved at insistere på kun at tale med repræsentanter for visse lønmodtagergrupper, insisterer regeringen igen på kun at lave løsninger for noget af arbejdsmarkedet i stedet for at sikre tværgående sammenhæng i reglerne”, siger Lars Qvistgaard.
I foråret 2021 problematiserede Akademikerne, at regeringen i 20 ud af 27 tilfælde har valgt ikke at inkludere de højtuddannedes hovedorganisation, men kun at invitere Fagbevægelsens Hovedorganisation, når problemstillingerne på arbejdsmarkedet skal diskuteres. Der er 2.8 mio. lønmodtagere i Danmark. Men når regeringen alene inviterer Fagbevægelsens Hovedorganisation med en repræsentation på 1.3 mio. lønmodtagere, så betyder det, at det er under halvdelen af arbejdsmarkedet, der bliver lavet aftale med.
”I bund og grund handler det også om kvaliteten af coronaindsatsen i samfundet. Vi og vores medlemmer vil gå meget langt for at sikre, at samfundet og arbejdsmarkedet kommer godt igennem også den forestående coronavinter. Men det er indlysende, at det svækker tilliden til regeringen, når de forhandler om helt nye rammer for, hvad arbejdsgiver skal have adgang til af helbredsoplysninger, uden at inddrage Akademikerne og de andre organisationer, der repræsenterer lønmodtagerne. De løsninger som trepartsdrøftelserne munder ud i, vil afspejle et for snævert udsnit af arbejdsmarkedet, og det reagerer vi selvfølgelig på, når det handler om sikkerheden og sundheden for vores medlemmer”, siger Lars Qvistgaard.
For yderligere kommentarer
Kontakt formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, på 21 47 26 86
Akademikerne er hovedorganisation for 447.000 privat og offentligt ansatte med en videregående uddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny beskæftigelsesreform: Flere forenklinger - men færre fremskridt9.4.2025 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Den Akademiske fagbevægelse med 500.000 medlemmer er glade for, at den nye aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats lykkes med en række forenklinger. Men ærgrer sig samtidig over, at man ikke tør give A-kasserne en større og permanent rolle.
500.000 akademikere får ny formand26.3.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper5.3.2025 12:05:05 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum