Aftale mellem EU-landene om stor klimapakke
Der er nu opnået enighed om fem klimaforslag ved dagens miljørådsmøde i Luxembourg. Dermed er nærmest hele Fit For 55-lovpakken forhandlet på plads i Rådet, som skal sikre, at EU kan opfylde sit klimamål om 55 pct. reduktion i 2030. Forhandlingerne kan nu fortsætte med Europa-Parlamentet.
Klimaministrene er enige om:
- At stoppe for salg af nye fossile biler i 2035
- At etablere et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af bygninger
- At styrke det eksisterende kvotehandelssystem for energi og industri samt at udvide det til søfart
- At fjerne gratiskvoter til luftfarten inden for EU
- At forhøje klimamål for alle medlemsstater i sektorer som landbrug, transport og bygninger
- At sætte et nyt mål for øget optag af CO2 i jorde og skove
”Efter årelange og hårde forhandlinger, hvor Danmark først har kæmpet for et ambitiøst udspil og siden for at fastholde og øge ambitionerne, kan vi fra dansk side være glade og stolte over de aftaler, vi har indgået i dag. Det er et stort skridt for Europas grønne omstilling og for uafhængighed af Rusland, som havde været utænkeligt for bare få år siden. Med de seneste dages aftaler sikrer vi nu, at EU lever op EU’s klimamål på mindst 55 pct. reduktion i 2030. Selvom det er positivt, at det lykkedes at nå et resultat, vil vi fortsætte kampen for endnu højere ambitioner i den næste fase”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Stop for salg af nye fossile biler og varevogne
• Udledninger fra vejtransporten udgør ca. 70 pct. af transportsektorens udledninger i EU
• Biler og varevogne udgør langt størstedelen og bidrager stadig i utilstrækkelig grad til CO2-reduktion
• CO2-kravene til bilproducenterne i 2030 øges nu fra 37,5 pct. til 55 pct. og til 50 pct. for nye varebiler
• Fra 2035 er kravet 100 pct. CO2-krav for nye personbiler og varebiler. Dette betyder reelt en udfasning af fossildrevne biler
• Åbnet op for, at der skal ses på, hvordan medlemsstater med mere strikse udfasningsdatoer kan udfase tidligere
EU’s kvotehandelssystem
• EU’s kvotehandelssystem dækker i dag industri, energi og luftfart.
• Med aftalen lægges der op til at reducere kvotemængden i kvotehandelssystemet, det vil sikre en styrkelse af systemet til fordel for den grønne omstilling
• Kvotesystemet udvides desuden til som noget helt nyt at omfatte søfart
• Gratiskvoterne bliver fjernet for luftfarten inden for EU/EØS
• Der etableres desuden et nyt separat kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af bygninger
”Vi har i dag fået sat rigtig mange danske fingeraftryk på EU’s klimalovgivning. Vi har strammet kvotesystemet og reduceret tildelingen af gratiskvoter, hvilket gør det dyrere at udlede CO2. Vi har også opnået, at EU etablerer et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger. For to år siden var Danmark det eneste land blandt EU’s medlemsstater, der havde ambitioner om det. Vi har også fået sat et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2035. Og Kommissionen skal se på, hvordan man kan hjælpe lande, der gerne vil gå forrest med tidligere udfasning. Et initiativ, som vi har arbejdet hårdt for i flere år og samlet en større gruppe af lande om. At vi i dag står med en aftale, der indeholder lige præcis det – det er en stor sejr for EU, men også for os – det viser, at det betaler sig at kæmpe og være vedholdende,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Højere klimamål for alle medlemslande
Der er enighed om et revideret byrdefordelingsaftale:
• Det betyder, at der kommer højere nationale reduktionsmål for medlemsstaterne, der er fordelt primært efter BNP pr. indbygger.
• Byrdefordelingen omfatter landbruget, transportsektoren og bygninger.
• Spændet på landenes reduktionsmål ligger fra 10 til 50 pct.
• Danmark får et nyt forhøjet dansk mål på 50 pct. reduktioner i 2030 i forhold til 2005. Det eksisterende danske 2030-mål er på 39 pct.
Mål for øget optag af CO2 i jorde og skove
For første gang i EU’s historie sættes, der mål for øget optag af CO2 i jorde og i skove:
• Der er enighed om et mål på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.
• Målet fordeles mellem medlemsstaterne, hvor Danmark får et udledningsmål på 5,338 mio. ton CO2-ækvalenter i 2030.
Social klimafond
• Der etableres en social klimafond som følge af, at der etableres et separat kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger.
• Fonden har til formål at tage hånd om de negative sociale effekter ved udvidelsen af kvotehandelssystemet for udsatte husholdninger, udsatte transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.
• Fondens størrelse sættes til et maksimum på 59 mia. euro for perioden 2027-2032.
Næste skridt er nu forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Mere sol og vind på land – større hensyn til både naboer og opstillere17.9.2025 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Farvel til russisk olie og gas: Mere ren europæisk energi er svaret5.9.2025 16:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.
Brintrøret ”Syvtallet” kan nu overgå til anlægsfasen2.9.2025 13:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.
Over en halv milliard til danskernes grønne varme29.8.2025 13:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer27.8.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum