Afsløring: Tusindvis af hunde sendes på lange dyretransporter via Danmark
Beagler må udholde lange transporter, når de flyves fra USA til Danmark, hvorfra de køres eller flyves videre til laboratorier i hele Europa. Det viser materiale, som dyreværnsforeningen Anima er kommet i besiddelse af. Stærkt kritisabelt, lyder det fra Anima, som arbejder for en total udfasning af dyreforsøg.

Skjulte optagelser fra Københavns Lufthavn, som Anima har fået adgang til, og aktindsigter viser, at Danmark lægger landingsbane til talrige transporter af hunde til dyreforsøg. Fra 2020 til 2023 er flere end 5.000 hunde blevet fragtet fra USA via Københavns Lufthavn til laboratorier i lande som Frankrig, Italien og Holland. De skjulte optagelser kan ses her:
Afsløret: Hunde til dyreforsøg fragtes gennem Københavns Lufthavn | Anima.dk
"Det er et meget ubehageligt syn", lyder det fra dyrlægen Pernille Hansen som reaktion på materialet. Hun er desuden medlem af Det Dyreetiske Råd og uddyber: “Det virker helt grotesk og som en fuldstændig unødig belastning at udsætte hundene for. Der er ikke nogen tvivl om, at det er meget belastende for hundene at blive flyttet fra deres vante miljø og rutiner, være på så begrænset plads i så mange timer og blive udsat for mange forskellige lyde, dufte og synsindtryk uden at kunne trække sig væk fra disse”.
Beagler anvendes i test af såvel medicinsk udstyr og lægemidler som kemikalier. Anima finder det fuldstændigt uacceptabelt, at hundene oveni det må udholde lange og strabadserende transporter:
”Det er stærkt kritisabelt, at hunde, som i forvejen er dømt til at lide i alverdens dyreforsøg, også skal udholde lange flyveture over Atlanten og transporter videre ud i Europa. Det understreger efter min mening den hensynsløshed, som kendetegner behandlingen af dyr, der er avlet til forsøg”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Skandaleombruste laboratorier
Aktindsigterne afslører også, at mange af hundene sendes videre til skandaleombruste virksomheder som Envigo, der i 2022 så sig nødsaget til at lukke ét af sine amerikanske avlscentre, efter myndighederne tvangsfjernede tusindvis af dets beagler.
Det skete på baggrund af overtrædelser som aflivning af hunde uden bedøvelse, hunde med potebetændelse og mangelfuld dokumentation af, hvorfor hundredvis af hundehvalpe døde af ‘ukendte årsager’.
Ifølge Anima er det dog slemt for hundene uanset hvilket laboratorium, de ender i:
“Vi ved, at der foregår skrækkelige ting i laboratorier, og ikke kun når reglerne bliver brudt. Jeg tror, de fleste mennesker får ondt i maven, når de hører, hvad “menneskets bedste ven” bliver udsat for. Det skal være slut med dyreforsøg, og heldigvis er dyrefri metoder under rasende udvikling”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
Baggrund
-
Animas tal er indhentet hos Fødevarestyrelsen via aktindsigter. I perioden fra januar 2020 til maj 2023 er flere end 5.000 hunde sendt fra USA til Kastrup Lufthavn.
-
Videomaterialet fra Københavns Lufthavn viser, at flyselskabet SAS, som er delvist ejet af den danske og svenske stat, er blandt de selskaber, der transporterer hunde til dyreforsøg.
-
Forskere har konkluderet, at 9 ud af 10 af de lægemidler, der virker i dyreforsøg, fejler i forsøg med mennesker, fordi de ikke har nogen effekt, eller fordi der forekommer bivirkninger, som ikke er opstået under dyreforsøgene.
-
Det Europæiske Borgerinitiativ ‘Save Cruelty Free Cosmetics / End Animal Testing’ blev sidste år godkendt med over 1 million underskrifter fra EU-borgere, der ønsker et EU uden dyreforsøg.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Links
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Grov vold afsløret på Arla-gård10.12.2025 15:15:40 CET | Pressemeddelelse
Skjulte optagelser fra Djurrättsalliansen viser mishandling af køer hos en Arla-producent på Öland i Sverige. Optagelserne viser køer, der bliver slået, sparket og trampet på. Nu kræver dyreværnsorganisationen Anima fuld gennemsigtighed i landbruget i form af livestreaming fra alle dyrefabrikker.
HISTORISK BESLUTNING: POLEN FORBYDER PELSFARME2.12.2025 14:33:45 CET | Pressemeddelelse
Præsident underskriver 8-årig udfasning, der stopper Europas største pelsproduktion og får danske politikere til at lægge pres på regeringen.
Nye optagelser viser velkendte problemer for danske grise26.11.2025 14:11:29 CET | Pressemeddelelse
TV 2's nye dokumentar viser igen rystende billeder af syge og skadede grise. Denne gang stammer optagelserne fra topfolk i dansk svineproduktion. Anima mener, at problemerne er uløste, fordi man nægter at se det egentlige problem i øjnene.
Kommunalvalg: Kæmpe flertal af kandidaterne vil forbyde turbokylling13.11.2025 11:32:52 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser massiv opbakning til et forbud mod turbokyllinger i offentlige køkkener blandt kandidater til kommunalvalget. Men mange kommuner har stadig ikke en politik på området.
10.000 danskere stemmer for bedre dyrevelfærd: “Drop turbokylling nu!”2.11.2025 18:21:31 CET | Pressemeddelelse
En kæmpekylling og en usædvanlig protestmarch vakte søndag opsigt i Københavns gader, da dyreværnsforeningen Anima overrakte 10.000 underskrifter til Coop som modsvar på dagligvarekædens stort anlagte kampagne “Medlemmernes Mærkesag.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
